Svend Auken vil blive husket som den statsminister, Danmark aldrig fik.

Han var en af sin generations helt store politiske begavelser. En stor strateg med et usædvanligt retorisk talent og en særlig evne til at begejstre, mobilisere og engagere. Og til at spidde sine politiske modstandere. Han har haft afgørende betydning for Socialdemokratiets udvikling i de sidste 30 år. På godt og på ondt. Svend Auken levede for politik.

FOTO Svend Aukens liv i billeder

Forblev magtfuld
Derfor gav han ikke op, da han i 1992 blev væltet som formand for Socialdemokratiet i et historisk opgør om magten. Han valgte at blive og kæmpe sig til en position som en både magtfuld og populær miljøminister. Svend Auken mistede den formelle magt til Poul Nyrup Rasmussen, men forblev i årevis en af de mest magtfulde socialdemokrater.

Og derfor trak han sig heller ikke tilbage til familiens skød, da han i foråret 2007 fik beskeden om, at prostatakræften var vendt tilbage.

»Restlevetid (kort eller lang) er selve livet, og den skal ikke klattes væk«, som Svend Auken selv skrev, da han i august 2008 valgte at fortælle åbent om sin kræftsygdom.

DOKUMENTATIONLæs Svend Aukens indlæg 'Med kræften som følgesvend'

Og Svend Auken blev ved, selv om han var synligt svækket af kræftbehandlingen. Han passede sine politiske poster, og han arbejdede målbevidst med at iscenesætte sit politiske eftermæle.

En Aladdin – født til succes
Der blev lagt mærke til Svend Auken, lige fra han i 1971 – 28 år gammel og nyuddannet cand.scient.pol. – blev valgt til Folketinget. Også selv om han kom ind sammen med en hel gruppe af unge, energiske og markante partifæller som Ritt Bjerregaard, Birte Weiss og Helle Degn.

Auken kom helt uhørt for et nyvalgt folketingsmedlem tæt på statsminister Jens Otto Krag (S), og i partiet blev han opfattet som lidt af en Aladdin. Født med charme, selvtillid og begavelse til overflod. Privilegeret, forkælet af livet og skånet for modgang siden barndommen.

Svend Auken blev født 24. maj 1943 som barn nummer to og den første søn i et intellektuelt lægehjem i Århus. Allerede under opvæksten stod det klart, at der sad et ualmindelig godt hoved på den blonde knægt. Han læste ikke bøger. Han fortærede dem som besat. Begge forældre, Gunnar og Kirsten Auken, var læger og deltog aktivt i samfundsdebatten.

Ægteskabet med Bettina Heltberg
På statskundskabsstudiet i Århus placerede den unge Svend Auken sig hurtigt i centrum. Både fagligt og blandt de kvindelige medstuderende. Det tog kun Bettina Heltberg en enkelt aften at falde for sin høje, ranglede medstuderende. Heltberg blev senere kulturjournalist på Politiken og Svend Aukens første kone. De var gift i næsten 30 år, fra 1965 til 1993 og fik sammen børnene David, Adam, Louise og Jessika.

I Bettina Heltbergs erindringsbog "Hvor der handles" beskriver hun indgående sin tid sammen med Svend Auken. Bag den udadvendte, næsten maniske og altid engagerede politiker gemte sig en mindre flatterende side. Et menneske, der aldrig rigtig evnede at være nærværende i familien, og som ikke lod selv de nærmeste komme helt tæt på.

Firebanden - en suveræn magtbase
Blandt de unge socialdemokrater, der tidligt lagde mærke til Svend Auken, var Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Fra slutningen af 70’erne udgjorde de fire – den såkaldte firebande – den suveræne magtbase i Socialdemokratiet. De næste 30 år kæmpede de med og mod hinanden, og de stod for de blodigste opgør i partiet.

I 1987 var Mogens Lykketoft åbent imod Svend Auken som ny formand. Først og fremmest fordi de radikale var skeptiske. En skepsis som den radikale ledelse følte sig bekræftet i, da Auken kom galt af sted i sin første valgkamp op til det såkaldte atomvalg i 1988. Statsminister Poul Schlüter (K) udskrev valget på baggrund af hårde anklager mod Auken for at være løbet fra en klokkeklar aftale om en afstemning i Folketingssalen, der skulle sikre, at firkløver-regeringen ikke kom i mindretal i en Nato-sag.

Under selve valgkampen refererede Auken i en direkte tv-debat fra en telefonsamtale med den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg (S), som skulle have bedt ham »lukke kjeften« på den danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Problemet var bare, at samtalen aldrig havde fundet sted.

Schlüter vandt valget. Svend Auken stod tilbage med en vingeskudt troværdighed.

Valgsejr blev begyndelsen til nedturen
Alligevel lykkedes det Auken at rejse sig og sikre sit parti en gigantisk valgsejr, da S i 1990 fik 37,4 procent af stemmerne. Det bedste valgresultat i mange år og en tilslutning, ingen partiformand siden har opnået. Men Socialdemokratiet kunne ikke bruge sejren til noget. De radikale ville stadig ikke skifte side og stemme Svend Auken ind i Statsministeriet.

Efter otte år væk fra magten var tålmodigheden i Socialdemokratiet ved at være opbrugt. Så Aukens valgsejr blev begyndelsen til en lang nedtur, som kulminerede med formandsopgøret.

Auken tabte, men han blev, og han kæmpede sig til en magtfuld position. Som miljøminister i Nyrups regering, og i partiet, hvor mange tillidsfolk i de første år efter formandsopgøret stadig støttede Svend Auken.

LÆS MERE Nyrup og Auken: Vi var altid venner

På Christiansborg skabte Svend Auken sin kaffeklub "Aldrig mere en 11. april". Nyrup-støtterne dannede deres kaffeklubber, og i mere end ti år kæmpede Auken-fløjen og Nyrup-fløjen bitre magtkampe. Magtkampe, der både handlede om personer og om politik.

På det politiske vinderhold
Svend Auken tilhørte Socialdemokratiets venstrefløj, og han opgav aldrig kampen for at holde sit parti på den kurs, som han mente var den rigtige.

Politisk kunne Svend Auken i sin sidste levetid glæde sig over, at han var på vinderholdet i Socialdemokratiets aktuelle position. Han var en af de varmeste fortalere for det tætte parløb med SF og har i kulisserne spillet en vigtig rolle for fredsaftalen mellem partiets to politiske fløje. Den fredsaftale, som er grundlaget for, at partiet i samlet trop er rykket sammen med SF.

Men kampen mod kræften tabte han.