Det kræver Folketingets accept, hvis rigsadvokaten skal føre sag mod Dansk Folkepartis Jesper Langballe for racistiske udtalelser.

»Hvis man skal retsforfølge et folketingsmedlem, skal Folketinget først give sit samtykke«, siger Jens Ole Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

»Det følger af Grundlovens paragraf 57«, forklarer han.

Har brug for Folketingets samtykke
Som udgangspunkt er alle medlemmer af Folketinget beskyttet af den såkaldte parlamentariske immunitet, der betyder, at de ikke kan retsforfølges.

»Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning«, lyder Grundlovens paragraf 57.

Derfor har rigsadvokaten brug for Folketingets samtykke, før han kan rejse sag mod Jesper Langballe.

»Det foregår ved en enkelt behandling, hvor Folketingets partier skal give deres samtykke. Det er helt normal procedure«, siger Jens Elo Rytter.

Sigtes efter racismeparagraffen
Rigsadvokaten vil sigte Jesper Langballe efter Straffelovens paragraf 266 b - bedre kendt som racismeparagraffen - efter at DF'eren i januar 2010 forsvarede Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, der blev kritiseret for at have sagt, at muslimske fædre voldtager deres døtre:

»Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt«, skrev Jesper Langballe i et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Ifølge en optælling foretaget af Politikens Bibliotek har 33 medlemmer af Folketinget fået ophævet deres parlamentariske immunitet siden 1960.

Det er dog langt fra alle, der siden blev dømt i retssagen mod dem.