Efter at Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jesper Langballe i dag er blevet frataget sin politiske immunitet, så han kan sigtes for at have brudt racismeparagraffen, vil Dansk Folkeparti lægge »alvorligt pres« på regeringen for at få afskaffet paragraffen.

Men det projekt ser svært ud, vurderer jurister på området.

LÆS OGSÅLangballes immunitet ophævet under voldsomme protester

Både FN's racekonvention og en rammeafgørelse fra EU forpligter nemlig Danmark til at have lovgivning, der kriminaliserer såkaldt 'hate speach', altså hadefulde ytringer, der bygger på blandt andet race, etnicitet, religion eller seksualitet. og alle de øvrige EU-lande har lignende love.

Vil være i strid med konventioner
»Det ville være i direkte modstrid med FN's koncentioner om bekæmpelse af racediskrimination«, siger specielkonsulent og jurist i Dansk Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse.

Også chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos, Jacob Mchangama, vurderer, at ændringen vil være svær at gennemføre.

»Det kan give nogle problemer rent folkeretligt«, siger han.

LÆS OGSÅVenstre er villig til at diskutere racismeparagraffen

Jacob Mchangama så principielt gerne, at paragraffen ikke eksisterede, og at debatten - også omkring race og etnicitet - kunne folde sig helt frit ud.

»I et modent demokrati som Danmark bør det være den offentlige debat, der imødegår de holdninger, vi ikke bryder os om. Man hverken kan eller skal lave om på det, Jesper Langballe og andre mener. De skal have lov til at sige det, de vil, og så må vi tage debatten«, siger han.

»Vi så jo også, at da Jesper Langballe kom med sine udtalselser, tog alle afstand fra ham. Det et er bedre, end at staten totalitært regulerer, hvad man må sige«, mener han.

Kun mest yderligtgående bliver straffet
Jesper Langballe er sigtet og vil formentlig inden længe blive tiltalt for at have at have skrevet i et debatindlæg, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel og vender det blinde øje til onklernes voldtægt.

Og Christoffer Badse mener, at racismeparagraffen fungerer fint til netop at begrænse den slags udtalelser. Ifølge ham ville debattonen let blive for hård, hvis det ikke var for lovens signal om, at der trods alt er grænser for, hvordan man verbalt må angribe andre.

LÆS OGSÅLangballe på vej i selskab med Brixtofte og Glistrup

»Racismeparagraffen er et samfundsmæssigt signal om, at der er nogle ytringer, der er uacceptable. Jeg kan ikke se, at det begrænser ytringsfriheden nævneværdigt, at vi har den praksis i Danmark. Paragraffen berører kun ret grove ytringer, og det er kun yderligheder, der er kriminaliseret«, siger han.

Om Jesper Langballes ytringer har overskredet racismeparagraffens grænser, vil en kommende retssag vise.

Efter hans politiske immunitet i dag er blevet ophævet, vil Langballe formenlig inden for kort tid blive tiltalt for racistiske udtalelser. Retsmøderne er endnu ikke berammet.