Landets forsvarspolitikere har de seneste måneder slået knuder på sig selv for at redde kaserner og andre institutioner i Danmark.

Men gårsdagens aftale, der indebærer besparelser på 1,4 milliarder kroner over de næste fire år, får alligevel mærkbare konsekvenser for landets industri.

Med et slag må danske industrivirksomheder vinke farvel til ordrer for 371 millioner kroner, efter at politikerne har valgt at trække Danmark ud af Nato’s militære flyovervågningsprojekt af kampområder, Alliance Ground Surveillance, AGS.

Flere Nato-kilder oplyser, at ordrerne nu vil gå til virksomheder i andre lande.

»Hvis du ikke er med i foreningen, kan du heller ikke spise med ved bordet«, som en embedsmand formulerer det. Dermed er pengene reelt ikke taget fra Nato, men fra forskning og udvikling i Jylland.

Industrivirksomheden Terma, der holder til lidt uden for Århus, mister en ordre på 260 millioner, som de ellers havde i udsigt. Det finder direktør Jens Maaløe »beklageligt«, fordi han så må droppe 50 højteknologiske fuldtidsjob næste år.

»Det er et uheldigt scenarie i en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at Danmark i fremtidens videnssamfund har stort behov for højteknologisk knowhow og højt specialiserede medarbejdere«, siger Jens Maaløe.

Lillelund Bech: Jeg har prioriteret soldaternes sikkerhed
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) fortalte i går ivrigt, at AGS-projektet først er fuldt i gang i 2017. Trods adskillige spørgsmål nægter hun at forholde sig til, at aftalen rammer dansk industri allerede næste år.

Hun siger blot, at hun har prioriteret sikkerheden for de danske soldater i Afghanistan.

S erkender, at der er en pris
Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, erkender dog, at prisen for at trække sig ud af AGS er tabte industriordrer og arbejdspladser.

»Men vi kan ikke lave et forlig, der er indrettet efter bestemte danske virksomheder. Sådan hænger det ikke sammen. Vi er nødt til at indrette det efter den samlede økonomi, og der har vi valgt at neddrosle her«, siger John Dyrby Paulsen. Heller ikke den radikale forsvarsordfører, Niels Helveg Petersen, har skrupler:

»Man skal ikke føre forsvarspolitik med udgangspunkt i industrihensyn«.

Med aftalen bliver det efter måneders debat slået fast, hvem der skal holde for, når prisen for forsvarets overforbrug på drift og den uventet dyre krig i Afghanistan skal betales. Resultatet, som ministeren sammen med syv forsvarsordførere kunne præsentere i eftermiddagssolen, ligner i store træk det, der har været bred enighed om længe.

Mærkbart at værnepligten slankes
Vigtigst er det, at politikerne udskyder besparelser for 1,6 milliarder kroner til et senere tidspunkt. Ellers hentes det største beløb på tre Nato-projekter, som Danmark nu melder sig ud af.

Et skridt, som Anders Fogh Rasmussen i gårsdagens Politiken kraftigt advarede Danmark imod.

Derudover er det mærkbart, at værnepligten skal slankes med omkring 1.000 unge rekrutter årligt, og at søværnet nu kun skal have besætning på to af de tre nye danske fregatter.

LÆS ARTIKELFogh angriber dansk spareplan

Faktisk var der kun én ændring i forhold til Gitte Lillelund Bechs udkast for et par uger siden: Prinsens Musikkorps i Skive er fredet. Indtil i går stod orkestret til at falde for sparekniven, men politikerne valgte at skåne de 16 musikanter på målstregen.

16 musikanter reddet på målstregen
Orkesterchef Henrik Thorngaard er en lettet mand, efter at han havde udsigt til at lægge tubaerne i orkestergraven.

»Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er helt fantastisk, helt fantastisk. Jeg er pavestolt af Prinsens Musikkorps. De seneste dage har vi har arbejdet i døgndrift for, at vi stadig er at finde som uovertruffent orkester. Pludselig har politikerne lyttet til vores argumenter«.