Den finansielle og økonomiske uro på markederne i Sydeuropa har smittet af på danskernes holdning til euroen.

Så meget, at nej-siden har overhalet ja-siden med et godt stykke.

Det viser en måling, som Danske Bank har lavet.

Næsten 55 procent af danskerne ville sige nej til euroen, hvis de skulle stemme om det i dag, mens andelen af ja-sigere er faldet til 43 procent.

LÆS ARTIKELNu flygter vælgerne fra euroen

Danske Bank oplyser, at det er den største modstand mod den fælles mønt, man har set, siden folkeafstemningen i 2000.

Den sidste måling blev lavet i marts i år, hvor et flertal stadig var for euroen. Her ville 51 procent stemme ja, og kun 43 procent stemme nej.

Især den omfattende krise i Grækenland får skylden for den ændrede holdning.

»Det er en helt oplagt forklaring, at euroen for danskerne ligner et projekt, der har spillet fallit. Man ønsker ikke at binde sig til Grækenland. Euroen er et synkende skib, og med kronen har vi vores egen lille båd, vi kan sejle væk i, og den mulighed vil danskerne gerne blive ved med at have«, siger Derek Beach, EU-ekspert og lektor ved Aarhus Universitet.

Modstand mod for meget EU-indblanding
Men den danske skepsis stikker dybere end angsten for at være i båd med Grækenland.

Danskerne er nemlig generelt bange for, at EU får for stor magt over vores nationale økonomiske politik.

»Hvis euroen skal reddes, skal der ske en række reformer. Det bliver formentlig, at man skal udbygge den økonomiske side af euroen. Altså indføre meget bindede regler for de finanspolitikker, som regeringer kan gennemføre i deres respektive lande«, siger Derek Beach og fortsætter:

»Det kunne for eksempel være, at kommissionen skal godkende finansloven, og danskerne modstand kan også bunde i en modstand mod den slags indblanding udefra«.

Ikke glemt om et år
Selv om han siger, at det er svært at spå om, tror Derek Beach ikke, at den danske euromodstand hurtigt vil være glemt.

»Jeg tror, at den her krise har været så stor, at det ikke er glemt om et år«, siger han. Men tilføjer, at det kommer helt an på, hvilke skridt der det næste stykke tid bliver taget for at redde euroen.

»Hvis det lykkes at redde euroen med forholdsvis små tiltag, kan det godt falde til ro, for så vil danskernes frygt for, at man vil tage nogle meget store skridt for at redde euroen, blive gjort til skamme«, siger han.