Kristian Thulesen Dahls hårde personangreb mod Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt er bare en forsmag på, hvad der venter i den kommende valgkamp.

Det vurderer politisk kommentator og ekstern lektor ved RUC, Rasmus Jønsson.

»Jeg tror, vi vil komme til at se den mest beskidte valgkamp i Danmark nogensinde«, siger Rasmus Jønsson.

LÆS OGSÅ DF beskylder Thorning for dobbeltliv

Dansk Folkepartis magtfulde gruppeformand Kristian Thulesen Dahl angriber Helle Thorning for at leve et dobbeltliv, hvor hun forsøger at tegne et andet billede af sig selv, end den hun i virkeligheden er.

Skal man tro Thulesen Dahl tilhører Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock en europæisk elite.

Han bruger parrets fælles studiefortid i Belgien, lejlighed i London og Kinnocks internationale arbejde i Schweiz, som skyts mod Socialdemokraternes formand.

»Ville hun overhovedet være i Danmark, hvis hun ikke lige var socialdemokratisk formand«, spørger Thulesen Dahl.

LÆS OGSÅ S-top: DF begår karaktermord på Thorning

Ifølge Rasmus Jønsson skal befolkningen forberede sig på den slags personangreb inden for dansk politik.

»Det er ingen tvivl om, at det angreb viser, hvor en hård en valgkamp, vi går i møde. Mange partier studerer nøje den udvikling, der er internationalt med negative kampagner, hvor man går efter personen i stedet for politikeren«, siger Rasmus Jønsson, og tilføjer:

»Det er meget effektfuldt, for valg er langt hen ad vejen en troværdighedskonkurrence«, siger Rasmus Jønsson.

TV Afsløringer har ændret magtbalancen i dansk politik

Kommentatoren vurderer, at den personlige troværdighed ofte er langt vigtigere end politiske udspil. For hvor en skævert på den politiske bane hører til en mere almindelig dag på kontoret, bider de personlige sager sig fast.

»Vi har set, at der, hvor det virkeligt gør ondt, er bag tæppet. Det er sager som Lars Løkkes bilag, Lene Espersens ferie og Helle Thornings skat. Det får deres troværdighed til at styrtdykke«, siger Rasmus Jønsson.

FAKTAOverblik: Helle Thorning-Schmidts skattesag