Landets kommuner styrer fortsat mod en stor budgetoverskridelse.

Efter et møde i Kommunernes Landsforening, hvor samtlige landets borgmestre var repræsenteret, ser det stadig ud til, at kommunerne samlet vil bruge 600 millioner kroner merei år, end de har aftalt med regeringen.

Hele 26 borgmestre har meldt, at deres kommuner vil hæve skatten næste år.

LÆS ARTIKLEN26 kommuner vil hæve skatten

Derfor kæmper borgmestre nu for at finde løsninger, der kan trække budgettet den modsatte vej, så aftalen med regeringen bliver overholdt.

Ingen vil sænke skatten
Men foreløbig er det op ad bakke, siger KL's formand Jan Trøjborg (S) efter at have holdt møde med borgmestrene. Ingen kommuner har meldt sig villige til at skrue skatten ned for at kompensere for de kommuner, der hæver den.

»Jeg har ikke kunnet opdrive en borgmester for noget parti, der gerne vil sætte skatten ned. Det må betyde, at det også er holdningen i befolkningen«, siger Jan Trøjborg.

Det er stadig målet at finde besparelserne på en eller anden måde, understreger KL-formanden. Men der er i forvejen voldsomme besparelser igang, siger han. For eksempel skærer de fleste kommuner dramatisk ned på serviceudgifterne.

Skærer kraftigt ned på service
»Vi leverer en betragtelig finanspolitisk stramning til næste år. Ikke fordi, vi gerne vil det, men fordi finanskrisen rammer kommunernes indtrægtsgrundlag«.

»Vi er virkelig på vej ned. Det er en meget barsk opbremsning, og det går meget hurtigt. Det skal man lige huske på, når man diskuterer vores tal«, siger Jan Trøjborg.

Indenrigsminister Bertel Haarder har tidligere givet udtryk for, at han ikke vil tolerere, at kommunerne bryder aftalen med regeringen.

»Kommunerne har et større ønske om at udskrive skatter, end der er plads til. Men de vil blive mødt med skærpede sanktioner. Og derfor tror jeg ikke på, at de vil sprænge rammerne«, har Haarder sagt.