Igennem ni år har VK-regeringen undladt at gøre det, der er en af dens vigtigste opgaver: Sørge for at samfundets økonomiske fundament er sikkert.

Og dermed har regeringen fejlet.

Sådan lyder opsangen fra Konservativ Ungdom, der skuffede ser til, mens forslag om at ændre efterlønnen gang på gang skydes ned af regeringstoppen. Senest i dag af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

LÆS OGSÅLøkke: Efterlønsreform løser ikke alle problemer

»Regeringen har fejlet stort ved ikke at have turdet lave et seriøst indgreb i efterlønnen, mens man i ni år har siddet på regeringsmagten«, siger formanden for Konservativ Ungdom (KU), Lasse Honoré Rasmussen.

Nyrup slår Løkke
»Da Poul Nyrup (S) var statsminister, lavede han et forlig, hvor man fremskød efterlønsalderen med to år over en 14-årig periode. Det tog ham én dag at gennemføre den minimale ændring. På den måde kan man sige, at selv Poul Nyrup var mindre handlingslammet, end regeringen er det i dag«, siger KU-formanden.

Han henviser til, at adskillige kommissioner, som regeringen selv har nedsat, har peget på, at efterlønnen bør ændres. Desuden viser meningsmålinger, at der er et voksende flertal i befolkningen, der ønsker en hurtig reform af ordningen.

LÆS OGSÅK-politiker starter opgør mod efterlønnen

Men flertallet på Christiansborg dømmer stadig en efterlønsreform ude, og det frustrerer den unge konservative.

»Der mangler i den grad samspil mellem den virkelighed, den almindelige dansker oplever, og den som Christiansborgpolitikere lever i«, mener Lasse Honoré Rasmussen.

»Vi har en tilbagetrækningsalder på i gennemsnit 60,2 år. Den er markant lav i forhold til andre lande, og vi er nødt til at øge arbejdsudbuddet. Folk, der er syge og nedslidt skal selvfølgelig ikke arbejde, men dem kan man overføre til et andet system, som vi allerede har: Det hedder førtidspension«, siger KU-formanden.

Lader ungdommen betale regningen
Også på ungdommens vegne bekymrer han sig for politikernes tilbageholdenhed.

»Jeg går ind for en generationskontrakt, hvor man altid skal efterlade samfundet bedre til sine børn, end man har fået det af sine forældre. Det synes jeg netop ikke, regeringen gør i dag. De tillader, at deres egen generation trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, og samtidig kaster de regningen ind på børneværelset og lader ungdommen betale. De tænker ikke længere end til næste valg«, siger KU-formanden.

Han hentyder til, at regeringen ikke tager opgøret med efterlønsordningen af frygt for at blive straffet af vælgerne ved næste valg. Det gælder også folketingsmedlemmerne fra hans eget parti.

LÆS KRONIKMyter og realiteter om efterlønnen

»Jeg synes, det har været forkert at lægge stemmer til så ambitionsløse reformforslag, som regeringen er kommet med undervejs. Jeg ved, at mange konservative gerne ser efterlønnen afskaffet, men af respekt for regeringssamarbejdet dæmper de sig lidt«.

Ifølge en meningsmåling i Berlingske Tidende kræver et klart flertal af danskerne, 59 procent, at der gennemføres en omgående efterlønsreform. Støtten til en reform kommer fra en bred vælgerskare, også fra vælgere, der normalt stemmer på Dansk Folkeparti og SF, der ellers er klippefast i støtten til den nuværende ordning.