Annonce
Politik 13. sep. 2010 KL. 13.59

KL-formand: Besparelserne bliver dramatiske

Kommune-formand forudser bl.a. lukkede skoler, fyringer og mindre rengøring.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kommunerne arbejder hårdt på at skrue forbruget ned, sådan som det er planen i regeringens Genopretningsplan.

Faktisk er det en nærmest heroisk kamp, der for øjeblikket bliver taget i kommunalbestyrelserne, der skal have budgetter og regnskaber til at gå op.

LÆS OGSÅDF: Sæt kommunerne under administration

Det siger formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), efter en kammeratlig samtale om kommunernes økonomi hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Borgmestre klynker ikke
»Det er nogle barske rammer, vi arbejder under, og man gør det så godt som muligt ude i kommunerne, uden klynk«, siger Jan Trøjborg.

»Jeg er så træt af at høre om, at kommunerne klynker. Det gør de ikke. De tager det i stiv arm og påtaget sig ansvaret for meget dramatiske besparelser. Så man skulle give kommunalbestyrelser og borgmestre et klap på skuklderen. Det fortjener de«, siger han.

LÆS OGSÅHjort indkalder borgmestre til alvorlig snak

Finansministeren havde kaldt kommunerne til samtale, efter det kom frem, at kommunerne på et år har ansat 7.400 nye medarbejdere, og forbruget er steget med 2,8 procent, samtidig med at kommunerne har forpligtet sig til at skære drastisk ned på udgifterne.

Opbremsningen bliver dramatisk
På mødet kunne Jan Trøjborg berolige finansministeren med, at kommunerne ikke engang har råd til at bruge den ramme, Finansministeriet har givet dem, næste år.

»Vi er på en rejse, hvor vi i kommunerne fortetager en alvorlig finanspolitisk stramning. Vi er på vej ned fra et overforbrug i 2009, til et betydeligt mindre forbrug, end hvad vi har aftalt, i 2011«, siger KL-formanden.

Mens kommunerne overskred budgetterne med 4 milliarder i 2009, vil de i år bruge omkring 1,9 milliarder for meget - en stigning der til dels skyldes den hårde vinter og ekstra vejvedligeholdelse.

Næste år vil kommunerne til gengæld bruge en milliard mindre end budgetteret.

»Der er simpelthen ikke finansiering til andet«, siger Jan Trøjborg.

Mindre rengøring og færre skoler
Konsekvenserne af den bratte opbremsning bliver til at mærke hos borgerne, forudser KL-formanden. Blandt andet vil skoler lukke, anbragte børn vil blive kaldt hjem fra institutioner, ældre vil få gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden, og kommunernes administration vil blive reduceret med flere tusinde medarbejdere.

32 kommuner har søgt om at hæve skatten til næste år med i alt 1,2 milliarder kroner, men i disse dage arbejder KL-formanden for at få tallet ned.

LÆS OGSÅ32 kommuner vil hæve skatten

I alt må kommunerne nemlig kun opkræve skatter for 300 millioner kroner. Sådan lyder aftalen med staten. Hvis kommunerne alligevel hæver skatten, får de ifølge samme aftale ikke meget ud af det.

Hvad bliver konsekvensen for de kommuner, der ikke får lov at hæve skatten?

»De står i en meget vanskelige situation. De skal betale 75 procent af det skatteprovenu, de kræver ind, til en tom kasse, der står i Finansministeriet. Så de får kun 25 øre for hver kroner de kræver ind i skat. Det er en meget alvorlig situation, synes jeg«.

Tror på løsning
23. september mødes KL's borgmestre på et møde, hvor de skal forsøge at blive enige om, hvordan de 300 millioner skal fordeles. Jan Trøjborg tror på, at borgmestrene finder en løsning.

»Det er en bunden opgave, vi har, og vi skal så tæt på de 300 millioner som muligt«, siger han.

LÆS OGSÅKommunerne nægter at hjælpe hinanden

Også finansminister Claus Hjort Frederiksen er forhåbningsfuld efter dagens møde.

»Vi kan se, at man bevæger sig fra det høje niveau i 2009, at vi nu er i vadestedet i 2010, og at kommunerne vil kunne overholde rammerne i 2011«, siger han.

»Jeg kan se, at de bestræbnelser, der udføres i mange kommuner, er helt klart i den rigtige retning«, konkluderer finansministeren efter dagens møde.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe