Man skal yde, før man kan nyde. Derfor skal indvandrere fremover ikke have mulighed for at få velfærdsydelser i Danmark, før de har betalt skat i syv år.

Og så skal kommunerne have flere penge til at lave bedre genoptræningsplaner for syge mennesker.

Det var nogle af hovedpunkterne, da Dansk Folkeparti for kort tid siden præsenterede partiets krav til efterårets finanslovforhandlinger.

LÆS MEREDF: Nul ydelser til indvandrere i syv år

Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, indledte pressemødet med at sige, at Dansk Folkepartis krav til finanslovsforhandlingerne ikke piller forårets genopretningsaftale fra hinanden.

»Vi accepterer selvfølgelig de omstændigheder, vores aftale med regeringen har medført. Men der er nogle områder, vi prioriterer højere, end regeringen gør. Derfor præciserer vi nu, hvor det er, vi ønsker at lave noget om«, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Og det er især på udlændingepolitiske områder, at Dansk Folkeparti vil have indrømmelser. Ikke overraskende vil partiet have tal på, hvad indvandring koster.

»Vi vil gerne have en udredning af, hvad indvandring i det danske samfund koster. Vi skal have facts - ikke myter og fordomme. Hvad har indvandringen egentlig koster Danmark«, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Ud over planerne om nul-ydelser til indvandrere og beregninger af indvandreomkostninger ønsker Dansk Folkeparti fortsat at gøre 24-årsreglen til en 28-årsregel.

Både stramningen af 24-årsreglen og ønsket om at sætte tal på udgifterne til indvandrere er dog gamle krav fra Dansk Folkeparti. -

Bedre genoptræning af syge
På Dansk Folkepartis ønskeliste frem mod finanslovsforhandlingerne står også en række punkter på sundhedsområdet. Her vil partiet blandt andet bruge 200 millioner kroner på genoptræningsplaner.

»Lige nu er der omkring 120.000 mennesker, der får genoptræningsplaner. Men der skal sættes ind på andre områder end kun de fysiske, hvis vi skal have syge mennesker tilbage på sporet. Det kan eksempelvis være folk med en hjerneskade, og her skal genoptræningsplanerne udvides«, sagde Kristian Thulesen Dahl. Han vurderer, at mellem 10.000 og 20.000 mennesker har brug for at få en udvidet plan.

Nedrivningspuljen skal reddes
I regeringens finanslovforslag for 2011 har Venstre og de konservative valgt ikke at videreføre en pulje på 150 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige huse i landdistrikterne. Men den pulje vil Dansk Folkeparti beholde.

»Vi vil afsætte 150 millioner kroner til at fortsætte puljen. Den har været en succes, og hvis landsbyerne være interessante at bo i, skal vi have revet det faldefærdige ned«, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Puljen på 150 millioner kroner har i år fået en række kommuner til at sætte bulldozere ind mod faldefærdige rønner i landsbyer over hele landet, og Landdistrikternes Fællesråd har været skeptiske over for, at initiativet blev stoppet igen.

Kommunerne skal finansiere en del af indsatsen selv for at få adgang til puljepengene.

LÆS OGSÅDF vil have beregnet prisen for nydanskere

Hvis regeringen skal have flertal for sin finanslov, er det ikke længere nok at få opbakning fra Dansk Folkeparti.

Da Per Ørum Jørgensen tidligere på året meldte sig ud af Det Konservative Folkeparti, mistede regeringen deres flertal. Dermed vil Venstre og de konservative formentlig bejle til Liberal Alliance for at sikre sig flertallet samme med Dansk Folkepartis stemmer.