Annonce
Politik 21. sep. 2010 KL. 12.48

Engell: »Vesselbo er Venstres løse kanon«

Eyvind Vesselbo har flere gange været roden til irritation i Venstre.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Venstre-politiker Eyvind Vesselbos kritik af regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti er blot et nyt eksempel i rækken af kontroversielle udmeldinger.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

LÆS MEREVesselbo advarer mod højreparti

»Eyvind Vesselbo er en løs kanon på dækket. Han er ikke ledelsens darling i partiet, og han har altid været markant i sine holdninger om Venstre og regeringens samarbejde. Han melder klart ud, hvis han er utilfreds med noget«, siger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere leder af Det Konservative Folkeparti.

LÆS OGSÅEyvind Vesselbos kritik irriterer partitoppen i Venstre

Har været efter DF flere gange
Eyvind Vesselbo har siddet i Folketinget siden november 2001, og selv om han hører ikke til blandt gruppen af Venstre-politikere, der har haft kontor på Christianborg i længst tid, så er han kendt for at sige, lige hvad der passer ham.

Og det er heller ikke første gang, at Venstres miljøordfører langer ud efter regeringens faste støtteparti DF.

I en kronik i Berlingske Tidende sidste efterår kritiserede Eyvind Vesselbo Dansk Folkeparti for at gå mere op i retorik end politik:

»Sagen er jo, at det ikke er det parlamentariske resultat af råbene, som er det interessante for Dansk Folkeparti. Det er ikke nødvendigvis en ændring af lovene i Folketinget, der er det vigtigste. Det er derimod retorikken. Det er alene signalet ud til befolkningen, der er af betydning. Det er grundlæggende ikke et ønske om at få løst nogle problemer i det danske samfund, der er baggrunden for den voldsomme retorik. Det er alene et spørgsmål om hele tiden at overskride de retoriske grænser med de forslag, der bliver stillet«, skrev Eyvind Vesselbo i september 2009.

LÆS ARTIKELVenstre tager afstand fra Vesselbos kritik

Også tilbage i 2008 var Eyvind Vesselbo utilfreds med Venstres kurs, da han som eneste Venstre-politiker var imod asylaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Dårlig timing for V
Politisk kommentator Hans Engell anser Venstre for at være et parti med højt til loftet, hvor medlemmerne af partiets folketingsgruppe ikke behøver at lægge låg på deres holdninger. Alligevel vurderer han, at Eyvind Vesselbos udtalelser om regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti er dårlig timing for Venstre.

»Tidspunktet er rigtig skidt for Venstre. Det er et problem, fordi DF lige nu presser på og åbner muligheden for at komme ind i regeringen. Pia Kjærsgaard presser fra højre, og Vesselbo presser fra Venstre«, siger Hans Engell, der dog understreger, at Eyvind Vesselbo ser ud til at stå ret alene med sin kritik.

Utilfreds med udligningsskat
Det er ikke kun på udlændingeområdet, at Eyvind Vesselbo har luftet sine meninger om Venstres svagheder.

I foråret var Eyvind Vesselbo utilfreds med udligningsskatten, der sidste år blev aftalt som en del af forliget om skattereformen. I foråret udtalte han, at udligningsskatten længe havde ligget ham på sinde, og at han var direkte imod den skat, som regeringen indførte.

Også da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidste sommer nedsatte et burkaudvalg, var Eyvind Vesselbo hurtig med at komme med kritik.

»Der er over 50.000, der er blevet arbejdsløse det seneste halve år, der er måske 100.000, der bliver det i det næste trekvarte år, vi har en økonomisk krise, der skal klares, vi har en klimakonference, vi har folk, der ikke kan blive behandlet på grund af ventelister, vi har børn med psykiske lidelser, der ikke kan få behandling, vi har en bandekrig, hvor man skyder hinanden, en betjent blev skudt i aftes - og så bruger man tid på at snakke om burka. Jeg mener, at det er proportionsforvrængning«, sagde Eyvind Vesselbo i august sidste år.

LÆS OGSÅV-medlem: »Der er større problemer end den skide burka«

Når Eyvind Vesselbo bliver ved med at komme med kritik af sit eget parti, skyldes det, at han er i fare for ikke at blive genvalgt ved næste folketingsvalg. Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

»Han er præget af, at han er presset på genopstillingen. Derfor melder han noget hårdere og mere kontroversielt ud nu, end han plejer at gøre«, siger Hans Engell.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe