Det bliver trængsel på gangene i Finansministeriet i dag, hvor regeringen tager hul på de indledende forhandlinger om næste års finanslov.

LÆS ARTIKELDokumentation: Hovedpunkterne i regeringens finanslovsforslag

I løbet af dagen skal Folketingets partier på skift mødes med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at diskutere deres krav til finansloven, som til gengæld kan give Venstre og de konservative de afgørende mandater.

Det er regeringens genopretningsplan, som Venstre og de konservative sammen med Dansk Folkeparti vedtog i foråret, der danner grundlaget for finansloven.

LÆS MEREHjort: »Efter omstændighederne går det godt«

Ingen reelle forhandlinger
Det betyder, at de partier, som ender med at sidde med ved de egentlige finanslovsforhandlingerne, skal acceptere regeringens genopretningsplan.

Og derfor er der heller ikke i år lagt op til, at der bliver brede forhandlinger om finansloven. Det siger Mogens Lykketoft (S), der tidligere har været finansminister i næsten syv år.

LÆS OGSÅVK: Fantasien løber af med S og SF

»Der er ingen realitet i, at der bliver brede forhandlinger i år. I ni år i træk har vi set finanslovsforhandlinger kun med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Sådan vil det også være i år, med undtagelse af Liberal Alliance, som formentlig også kommer med«, siger Mogen Lykketoft.

LÆS ARTIKELHer er forskellen på de to blokkes økonomiske vej

Så når finansminister Claus Hjort Frederiksen på skift kalder partierne ind, så er der ikke tale om reelle forhandlinger med oppositionspartierne, siger Mogens Lykketoft.

»Den model, vi har set ved de tidligere års finanslovsforhandlinger, har været en drejebog lavet af finansministeren sammen med Dansk Folkeparti. Så det, der i dag bliver snakket om med oppositionen, er i højere grad, om regeringen vil løbe fra politiske aftaler som eksempelvis SU-forliget, som de jo laver meget om på i deres finanslovsudspil«, siger Mogens Lykketoft.

LÆS MEREFakta: Hovedpunkterne i S og SF's finanslovsforslag

Regeringen mangler afgørende mandater
Hvis regeringen skal have flertal for sin finanslov, er det ikke længere nok at få opbakning fra Dansk Folkeparti.

Da Per Ørum Jørgensen tidligere på året meldte sig ud af Det Konservative Folkeparti, mistede regeringen deres flertal. Dermed er det for første gang i den nuværende regerings levetid ikke længere nok for Venstre og de konservative kun at bejle til Dansk Folkerparti.

Sammen med Dansk Folkeparti, har Venstre og de konservative 89 ud af 179 mandater. Derfor indleder finansminister i dag for alvor jagten på afgørende mandater.

LÆS OGSÅDF: Her er vores krav til regeringen

For at samle et flertal ser regeringen ud til at have følgende muligheder:

Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraterne, fodlod de konservative i foråret.

Hvis Per Ørum Jørgensen skal være regeringen behjælpelig med det sidste mandat, har han følgende hovedkrav:

• Nedsættelse af værdikommission for danske værdier.

• Der skal sættes dato på motorvej mellem Herning og Holstebro.

• Antallet af hospicepladser skal hæves fra 200 til 250.

LÆS OGSÅDe afgørende mandater vil sælge sig dyrt

Pia Christmas-Møller, løsgænger, forlod de konservative i 2007. Pia Christmas-Møller har måske ambitioner om at indgå i finanslovsforliget. Hun har endnu ikke meldt ud, hvilke krav hun har.

Christian H. Hansen, Fokus. Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti har ambitioner om at indgå i forliget med disse krav:

• Besparelser på offentlig administration.

• Psykologhjælp skal gå over sygesikringen.

• Hundeloven (forbud mod kamphunde) skal trækkes tilbage.

Liberal Alliance. Partiet, der har haft meget medvind hen over sommeren, har tre mandater. Hvis regeringen vil samarbejde med alliancen, må de tage højde for tre krav om skattenedsættelser.

• Multimedieskatten skal fjernes.

• Iværksætterskatten skal fjernes.

• Selskabsskatten skal nedsættes

LÆS OGSÅFakta: Hovedpunkterne i S og SF's finanslovsforslag

Politiken.dk følger forhandlingerne dagen igennem.