Dansk Folkeparti er blevet for ekstremt, for fremmedhadsk og for udemokratisk.

Det mener Henrik Soloy, som derfor nu har meldt sig ud af partiet i protest efter ni år som byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Albertslund.

Afgørende for hans beslutning er Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde først paraboler og senere arabiske nyhedskanaler, som har været heftigt debatteret de seneste dage.

LÆS ARTIKELPia K.: Jamen, så forbyd tv-kanalerne

»Jeg vil ikke bestemme, hvad min nabo skal modtage af nyheder. Jeg tror, min nabo er så intelligent, at han godt kan sortere skidt fra kanel«, siger Henrik Soloy og fortsætter:

»Jeg kan ikke se mig selv i et samfund, hvor magthavere bestemmer, hvad jeg ser af nyheder«.

LÆS ARTIKELPia Kjærsgaard vil forbyde paraboler i Vollsmose

Pia Kjærsgaard begrunder sit forslag med, at indvandrere, som udelukkende ser disse nyhedskabaler, ingen fælles referenceramme har med os andre, og derfor ikke vil integreres. Hvad mener du om det?

»Det har hun ret i. Men forbud er ikke løsningen. Det svarer til at forbyde Vagttårnet, fordi man ikke kan lide, at Jehovas Vidner lever i deres egen verden. Det giver ingen mening. Vi har alle sammen lige ret til informationer«, siger Henrik Soloy.

Kjærsgaard er samtidig inde på, at hun mener, at disse kanaler indpoder et had mod det vestlige samfund. Hvad mener du om det?

»Vi kan ikke forbyde had. Skal vi så også forbyde hadefulde fodboldtilhængere? Det giver ingen mening«, siger Henrik Soloy.

Synes DF har ændret kurs
Hans protest stikker dybere end blot selve forslaget om forbud. Soloy ser forslaget som det seneste tegn på, at Dansk Folkeparti har ændret kurs:

»Mine værdier stemmer slet ikke overens med de holdninger, hun fremsætter i det forslag. Mine værdier er demokrati, ytringsfrihed og pressefrihed«, siger Henrik Soloy og fortsætter:

»Dansk Folkeparti har haft en berettigelse, det har været et frisk pust, at partiet har sat alt til debat. Men så duer det ikke, at det ender med at ville indføre restriktioner om nyhedskanaler, fordi de ikke lige passer ind i partiets verdensbillede. Der siger jeg stop«.

DF har før villet gribe ind i frihedsrettigheder ved for eksempel at foreslå forbud mod tørklæder. Hvorfor er det her særligt?

»Det her er et fundamentalt brud på ytringsfriheden og pressefriheden. Danmark er et af de lande i verden, der fik den første nedskrevne ytringsfrihed og pressefrihed«, siger Henrik Soloy og fortsætter:

»Det er grundlaget for vores demokrati – et system, som folk har kæmpet og er døde for«.

Men at tage et tørklæde på er vel også en måde at ytre sig på?

»Det kan man sige. Folk må i princippet have den religion, de vil have, bare de beholder den derhjemme... Men vi skal for eksempel have nogle regler om, at folkeskolelærere ikke skal være tilslørede, man skal kunne se deres ansigt«.

Hvorfor er det okay at begrænse påklædning, men ikke tv-nyheder?

»Tager man religiøse påklædningsdele på i det offentlige rum, blander du vores sekulære samfund ind i nogle normer, som ikke er grundlaget for det samfund, vi har i dag. Vi har altid holdt religion og folkestyre adskilt.«

Du mener, at dette er et udtryk for en større tendens i Dansk Folkeparti. Hvilken tendens er det?

»Tonen er blevet generaliserende. Jeg bryder mig ikke om, at vi tillægger en hel befolkningsgruppe noget, som nogle få idioter har gjort. Det svarer til, at fordi vi har Peter Lundin siddende i fængsel, så siger vi, at alle danske mænd voldtager og begår mord. Den generaliserende debatform tager jeg afstand fra«, siger Henrik Soloy.

Hvornår har du oplevet eksempler på det?

»Det har været nogle eksempler igennem årene. Jeg har taget afstand fra, at man sammenligner muslimer med kræftceller. Og Jesper Langballe, der siger, at alle muslimske mænd voldtager deres døtre. Den debatform fører ikke frem til nogen form for løsning«, siger Henrik Soloy.

Hvad mener du er grunden til, at Dansk Folkeparti har ændret sig i den retning?

»Dansk Folkeparti har haft sin berettigelse igennem flere år, men jeg har på fornemmelsen, at det har udspillet sin rolle. Vi har fået debatten om indvandrere, om integration, og vi har fået stramninger. Jeg tror, partiet stadig prøver stadig at lede efter områder, hvor det kan markere sig, og så begynder det at blive mere og mere ekstremt, i stedet for at sige: »Fint, nu har vi haft vores beretigelse, og vi har fået gennemført ting, som er gode for vores samfund, så lad os stoppe her««, siger Henrik Soloy.