Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 23. nov. 2010 KL. 07.39

Handikappede: SU-forringelser rammer os hårdt

Færre handikappede vil gennemføre en videregående uddannelse, frygter organisation. Venstre vil lytte til kritikken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Handikappede studerende frygter for regeringens forslag til SU-reform, hvor man vil afskaffe retten til at få SU i et år mere end uddannelsen er planlagt til at vare.

Da handikappede ofte bliver mere forsinkede end andre unge, kan de ende med ikke at få SU, advarer Isak Kornerup Houe, formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Jeg har ikke energi til ligeså meget som andre, og det har betydet, at jeg blev et halvt år forsinket.

Sarah Glerup

Han håber, at politikerne vil tage hensyn til gruppen af handikappede studerende, når de starter SU-forhandlingerne i dag.

»Har man et handikap, så man bruger to-tre timer på at stå op om morgenen, kan det være uoverskueligt at gennemføre en uddannelse på normeret tid«, siger Isak Kornerup Houe.

»Den gruppe vil efter en uddannelse også ofte have et fleksjob med nedsat tid, men der er ingen ordentlige muligheder for at studere på nedsat tid«.

FAKTADokumentation: Læs regeringens SU-udspil

I dag kan man få SU yderligere 12 måneder, hvis man er forsinket, men fremover ønsker regeringen, at man kun skal kunne få SU i seks måneder udover uddannelsens fastlagte længde.

»Jeg kender selv flere unge, der har set på mulighederne for at tage en uddannelse, men som ikke mener, at det er realistisk at gennemføre en videregående uddannelse på normeret tid og et års forsinkelse«, siger Isak Kornerup Houe.

LÆS OGSÅRegeringen vil afskaffe 'fjumreår'

Meningen med regeringens SU-reform er at spare penge til fordel for folkeskolen og at få unge til at gennemføre en uddannelse hurtigere.

»Vi vil gerne komme hurtigere igennem uddannelserne og er ikke dovne. Men hvis man forringer SU-reglerne, vil flere gå efter en førtidspension, og så er det et rigtig dumt sted at skære«, siger Isak Kornerup Houe.

Fysisk umuligt at følge fag
Et af organisationens eksempler på, at SU-reformen kan give bagslag er 25-årige Sarah Glerup, der har muskelsvind og har siddet i kørestol, siden hun var 11 år.

Hun læser Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet og har fuldført sin bachelor.

»Jeg skal have hjælp til næsten alt, og det tager længere tid. Jeg bliver mere træt end andre«, siger Sarah Glerup.

SKRIV DIN MENINGBruger vi for mange penge på SU i Danmark?

Det er ikke fordi, jeg er sløset eller doven, men det kunne bare ikke lade sig gøre for mig både at passe et fag, mens jeg var i praktik

Sarah Glerup

Hun skulle efter planen have afsluttet sin uddannelse for tre måneder siden, men er blevet forsinket. Hun forventer at være et år forsinket, når hun afslutter sit studie.

»Jeg har ikke energi til ligeså meget som andre, og det har betydet, at jeg blev et halvt år forsinket. Det er ikke fordi, jeg er sløset eller doven, men det kunne bare ikke lade sig gøre for mig at passe et fag, mens jeg var i praktik«.

Hvis de nye forslag til SU-stramninger gjaldt for hende, ville det formentlig blive svært at gennemføre uddannelsen.

»Hvis det sidste år ryger, ville det være helt håbløst for mig. Jeg ville ikke kunne gennemføre med SU, og når man har et energikrævende handicap, er det umuligt at have et studiejob, man kan leve af, ved siden«, siger Sarah Glerup.

V: Handicappede er en prioritet
Hos Venstre er man åben for at se på eventuelle problemer med SU-forslaget.

»Vi skal naturligvis være opmærksomme på, hvad organisationerne påpeger i forbindelse med uspillet og tage det med i forhandlingerne«, siger SU-ordfører Sophie Løhde (V).

»Jeg mener dog ikke, at man nødvendigvis er langsommere til at studere, fordi man er handikappet. Man skal ikke skære alle over en kam«.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

I dag får studerende på en videregående uddannelse 5.384 kroner om måneden før skat i SU.

I 2008 var der i alt 180.600 studerende, der modtog SU – heraf 64.000 på bachelordelen af universitetsstudier og 41.200 på kandidatdelen.

De samlede udgifter til SU-stipendier udgjorde i 2008 7,974 mia. kroner. Det svarer til 28 procent af de offentlige udgifter til uddannelse.

SU-forligskredsen består af S, SF, R, V, K og DF.

Hun understreger, at SU-forligskredsen tidligere har forhøjet handikaptillægget for studerende med handikap.

»Vi anerkender, at der er en særlig udfordring, som vi skal imødegå i SU-systemet«, siger Sophie Løhde (V).

Handicappede i demonstration
De unge handikappede deltager i dagens elev- og studenterdemonstration imod regeringens SU-planer.

Opbakningen glæder ikke overraskende arrangør og formand for Dansk Studerendes Fællesråd (DSF) Mikkel Zeuthen.

»Studerende med handikap er en blandt mange grupper, som vil blive ramt urimeligt hårdt af regeringens SU-udspil. Der er mange forskellige årsager til, at vi bliver forsinket med vores studier, og hvis man forkorter SU-perioden, som regeringen foreslår, vil mange ikke kunne gøre studierne færdige«, udtaler han.

LÆS OGSÅStuderende: Vi protesterer, mens politikerne forhandler

Regeringen har tidligere indgået et SU-forlig med S, SF, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det betyder, at forligspartierne ifølge de uskrevne regler har vetoret i forhold til eventuelle ændringer af SU-systemet. Oppositionspartierne har indtil videre meldt meget kritisk ud i forhold til flere af forslagene.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe