Annonce
Politik 26. nov. 2010 KL. 09.11

Liberal Alliance stormer frem

LA æder af de konservative vælgere. K er ramt af tabermentalitet, siger ekspert.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Var der folketingsvalg i dag, ville kandidater fra Liberal Alliance kunne sætte sig solidt i 13 af stolene i Folketingssalen.

Det viser en meningsmåling, der gør det liberale midterparti til øjeblikkets absolutte højdespringer.

»Det er en fantastisk måling for Liberal Alliance«, siger partiets leder, Anders Samuelsen.

Vil ikke give udlændinge point
I løbet af den seneste måned har Liberal Alliance oplevet en uhørt høj fremgang og er vokset fra at få 4,1 procent af stemmerne til at få 7,4. Det viser meningsmålingen, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

SE OGSÅFølg partiernes udvikling

Anders Samuelsen mener, det er den seneste tids debat om pointsystemer for familiesammenføringer, der har sendt vælgerne i armene på Liberal Alliance.

Først på ugen præsenterede partiet et udlændingeudspil, der er blottet for point og regler om tilknytningskrav eller aldersbregrænsning.

»I stedet for et kompliceret pointsystem, siger vi, at alle dem, der vil til Danmark, er velkomne. De skal bare tegne en sundhedsforsikring og ikke trække på de sociale kasser de første fem år. Jeg tror ikke, folk bryder sig om de der pointsystemer, som ingen alligevel kan finde ud af, men sådan en helt simpel model som vores er efterspurgt af både befolkningen og erhvervslivet«, siger partiformanden.

LA's fremgang er imponerende
Stort set hele Liberal Alliances fremgang kommer fra vælgere, der flygter fra de konservative. Partiet ligger på historisk lave 6,1 procent i vælgertilslutning. Mens de konservative bliver slidt at at være i regering, profiterer Liberal Alliance af at stå uden for og profilere sig på liberal politik, siger professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Liberal Alliance kan markere sig uden at skulle spørge nogen til råds, sådan som regeringspartierne skal hele tiden. De gør det med stor succes. Det er ret overraskende, at et parti kan gå fra 0 til lidt over 7 procent inden for otte måneder, sådan som de har gjort«, siger Kasper Møller Hansen, der mener, at det først og fremmest er Liberal Alliances reformdagsorden, der tiltrækker vælgere.

K er ramt af tabermentalitet
Imens bliver det sværere og sværere for de konservative at komme ud af dødsspiralen.

»Krisen har på en eller anden måde bidt sig fast i de konservative. De er ved at skabe sig en form for tabermentalitet, som kan være svær at komme ud af«, siger professoren.

Det erkender også de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.

K kan ikke kommunkere sin politik
»Når man er inde i en negativ stime, som vi har været, hænger man fast i det. Nogle gange er vi i den situation, at vores budskaber ikke bliver hørt på den måde, vi kunne tænke os. Vi har svært ved at sætte en politisk dagsorden«, siger hun.

Hvorfor tror du, Liberal Alliance vokser så meget lige nu?

»Det er jo fordi, de ikke bærer noget ansvar på deres skuldre. De er frie som fuglen til at sige, hvad de har lyst til, mens vi er bundet af en række forlig. Vi kan godt sige, hvad vi mener, men vi skal først lave aftaler om det og have flertal for det, vi vil melde ud. Det sker ofte gennem en masse kompromiser, og så bliver det ikke den rene, konservative politik, vi melder ud«, siger Henriette Kjær.

Samuelsen triumferer
Hun er overbevist om, at de konservative nok skal kæmpe sin popularitet tilbage inden et kommende folketingsvalg. Men Anders Samuelsen smiler og tror noget andet:

»Folk begynder at kunne se, at enten kan de få fire år mere med VKO, og det er mere af det samme, eller også kan de få fire år med S-SF, og det er også mere af det samme plus millionærskat og højere afgifter på smøger. Eller også kan man stemme på os, og så får man flyttet fokus over til en reformdagsorden, som er det, der kan sikre vores velfærdssamfund«, siger han.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe