Læg pisken væk.

Sådan lyder beskeden i ny meningsmåling til Folketingets partier, som for øjeblikket forhandler om en SU-reform.

Reformens mål er, at flere unge skal hurtigere gennem uddannelsen og at skaffe penge til flere timer i folkeskolens mindste klasser.

82 procent af vælgerne synes, at studerende får tilpas eller for lidt i SU, og kun 8 procent synes, at studerende får for meget. Målingen er lavet af Megafon for Politiken og TV 2 Nyhederne og er baseret på svar givet i den forløbne uge.

LÆS ARTIKELStuderende: Vi protesterer, mens politikerne forhandler

Også SU-reformens gulerod i form af en kontant bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret tid, takker flertallet af vælgerne nej til. Kun 27 procent synes, det forslag er en god idé.

»Undersøgelsen er en massiv opbakning til uddannelsesstøtte som et velfærdsgode, vælgerne ønsker at bevare«, siger valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet.

Forhandlinger om SU-reform er indledt
Regeringen har netop indledt forhandlinger om en SU-reform med forligspartierne, som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance.

Ud over forslaget om en bonusordning er et af de vigtigste elementer i regeringens reform afskaffelse af SU til hjemmeboende børn på ungdomsuddannelser – de såkaldte cafepenge. Det forslag er kun 31 procent i undersøgelsen enige i.

LÆS ARTIKELRegeringen vil afskaffe 'fjumreår'

Mindst modstand er der mod forslaget om, at SU skal begrænses til den tid, uddannelsen er normeret til, og stoppes efter seks måneders forsinkelse. Det forslag er 39 procent af de adspurgte enige i.

Valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at meningsmålingen også afspejler en generel modvilje mod reformer af velfærdssamfundet.

Studerende er begejstrede
Mikkel Zeuthen, der er formand i Danske Studerendes Fællesråd, er begejstret for danskernes holdning til SU’en.

»Målingen viser, at vælgerne vil have et SU-system, som virker. Det er hul i hovedet at skære ned på det område. SU er den eneste overførselsindkomst, som er er en investering i fremtiden, og den udgør kun 4 procent af det samlede forbrug til overførselsindkomster«, siger Mikkel Zeuthen.

Formand ryster ikke på hånden
Målingen får dog ikke formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Rasmus Jarlov (K), til at ryste på hånden.

»Vi er godt klar over, at det aldrig er populært at lave besparelser. Men i regeringen mener vi, det er nødvendigt, at vi får lavet reform af systemet, så de studerende kommer hurtigere gennem deres uddannelser«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til den nye undersøgelse fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V).