Debatten om efterlønnen rykker nu tilbage i oppositionens rækker. De radikale kalder det direkte asocialt, når de øvrige partier afviser at røre ved ordningen.

»Vi har svært ved at forstå baggrunden for S og SF’s afvisning. Jeg kender både S og SF som partier, der er dybt optaget af den sociale dagsorden, ligesom vi er det. Derfor har det altid undret mig, at de to partier tager det i mine øjne asociale skridt at frede efterlønnen«, siger de radikales leder, Margrethe Vestager.

Konservative åbner efterlønsdebatten
Det var de konservative, der bragte efterlønnen tilbage på den politiske dagsorden.

I sidste uge stod det nemlig klart, at de planlagte reformer af SU og førtidspension ikke lukker hullet i den offentlige økonomi eller skaffer den nødvendige arbejdskraft, der skal bære fremtidens velfærdssamfund.

Det fik flere konservative ministre til at gentage kravet om en reform af efterlønnen.

LÆS ARTIKEL Konservative: Nu peger pilen på efterlønnen

Margrethe Vestager mener, at Folketinget allerede nu bør diskutere efterlønnens fremtid, fordi underskuddet vil komme til at gøre ondt de næste år.

»Forsmagen på, hvad konsekvensen er, har vi allerede nu med nulvækst og statslige besparelser. Og kommunerne bliver nødt til at forringe forholdene på anbragte børn, på hjemmepleje og personale i daginstitutionerne. Det, de besparelser har tilfælles, det er, at de går ud over de mest udsatte og sårbare borgere«, siger hun.

LÆS ARTIKELNæsten hver tredje efterlønner fortryder

Hun tilføjer, at tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at andelen af ufaglærte, der går på efterløn, falder, mens andelen af folk med videregående uddannelser stiger.

»Det er asocialt at frede efterlønnen. Fordi freder man den, så har man også taget den bevidste prioritering, at man hellere vil give til dem, der kan, og dem, der har uddannelse, end til dem, der har de mest udsatte kår. Det, at gruppen af efterlønsmodtagere ændrer sig, betyder også, at det bliver helt åbenlyst, at det er folk, der vil være brug for på det danske arbejdsmarked«, siger hun

Reform unødvendig
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener ikke, at situationen har ændret sig.

Han er fortsat modstander af at røre ved efterlønnen, og han er træt af, at de radikale bliver ved med at bringe det på banen.

»Nu har jeg kommenteret den historie 50 gange, og jeg mener det samme som de foregående 50 gange. Jeg mener ikke, det er asocialt at bevare efterlønnen, tværtimod«, siger Henrik Sass Larsen.

Han understreger, at den økonomiske plan ’En fair løsning’, som hans parti i juni fremlagde sammen med SF, finder de nødvendige penge, så efterlønnen kan bevares.

Først og fremmest ved at arbejdsmarkedets parter bliver enige om at hæve arbejdstiden gennem trepartsforhandlinger.

Men de radikale mener ikke, at S og SF’s plan løser opgaven.

»Efter 2015 skønner vismændene, at vi får et underskud på mellem 30 og 40 milliarder. Det er rigtig mange penge, der skal findes. Selv hvis trepartsforhandlingerne lykkes, så vil det ikke være tilstrækkeligt, og så bliver vi nødt til at tage diskussionen en gang til: Hvad så med resten?«, siger Margrethe Vestager.

Stor generation på pension
Det er dog fortsat et klart mindretal i Folketinget, der åbent taler om en reform eller afskaffelse af efterlønnen. Ud over de radikale og de konservative er der kun Liberal Alliance.

Venstre har endnu ikke meldt klart ud, og resten afviser.

Men debatten om ordningen kommer ikke til at forsvinde. Regeringen skal til foråret fremlægge sin plan for Danmarks økonomiske udvikling frem mod 2020. Her skal der tages stilling til, hvordan man har tænkt sig at håndtere, at en kæmpe generation er på vej ud af arbejdsmarkedet og ind i offentlig forsørgelse.