De radikale sætter Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan under yderligere pres ved at kræve ny milliardsatsning til det sociale område.

Frem til 2015 skal der findes penge til en social indsats, så en ny regering i 2015 afsætter 4 milliarder kroner mere om året end i dag.

Det skal blandt andet sikre, at færre unge begår selvmord, at antallet af danskere, der sættes på gaden, halveres, og at færre falder tilbage i kriminalitet.

»Et samfund, som kun sætter økonomiske mål, risikerer at blive et fattigt samfund på den menneskelige side. Derfor skal vi gå meget mere systematisk til værks i forhold til de sociale mål«, siger den radikale leder, Margrethe Vestager.

At opfylde kravene kræver langt flere penge end Socialdemokraterne og SF har afsat i deres økonomiske udspil Fair Løsning.

Ikke penge nok
Partierne er enige om af afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser som kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers reglen. De ændringer giver 800 mio. kroner til en social indsats, og dermed er der fortsat langt op til de radikales krav om 4 milliarder kroner ekstra om året fra 2015.

Margrethe Vestager ser ingen anden udvej end mere ambitiøse reformer.

»Vi har været langt nede i mulighederne, og efterlønnen bliver ved med at dukke op som en effektiv løsning, fordi en afskaffelse får flere mennesker på arbejdsmarkedet og sender flere penge i statskassen«.

Det er blevet jeres kæphest at afskaffe efterlønnen. Kan de penge ikke findes på andre måder. F.eks. gennem den trepartsaftal,e som S og SF vil indgå med fagbevægelsen?

»Vi har kvitteret for trepartsaftalen, men det er ikke nok. Trepartsaftalen har det sigte at få økonomien til at hænge sammen. Hvis man vil lave en social indsats, skal der ekstra penge til«, siger Margrethe Vestager, der tidligere har kaldt det socialt uansvarligt ikke at afskaffe efterlønnen, fordi de penge netop kunne bruges til at forbedre indsatsen for de svage.

SF: Efterlønnen skal ikke afskaffes
I SF er næstformanden i gruppen, Astrid Krag, helt med på at sætte mål for den sociale indsats, og der skal også flere resurser til området. Men efterlønnen skal ikke afskaffes.

»Vi er uenige i finansieringen, og man kunne efterhånden spørge de radikale, hvor mange gange de vil lade efterlønnen finansiere deres forslag. Hvis man afskaffer den, kræver det jo også, at man afsætter flere penge til førtidspensionssystemet«, påpeger hun.

Ingen snak om efterløn
Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er positiv over for de radikales målsætninger, som han kalder »rigtig gode«.

Men han vil ikke give håndslag på, at Socialdemokraterne vil være med til en indsats på præcis 4 milliarder kroner om året.

»Det kræver, at vi regner nærmere på forslagene. Men vi har jo krav om øget produktivitet i kommunerne, øget offentlig vækst og afskaffelse af fattigdomsydelserne, så jeg tror bestemt, vi kan finde en finansiering«, siger Sass Larsen, der endnu engang afviser, at finansieringen kan ske ved at afskaffe efterlønnen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det er de mest nedslidte, der skal betale. Hvorfor ikke millionærerne eller bankerne?«, spørger han.

Vestager: Vi skal sætte konkrete mål
Margrethe Vestager stiller sig dog ikke tilfreds med accepten af, at den sociale indsats skal styrkes.

Afsatte penge og klare mål skal være en del af et regeringsgrundlag, kræver hun.

»Jeg ved, det er hårdt at sige, men vi skal være så ambitiøse, at vi sætter konkrete mål og sætter penge af til at nå dem. F.eks. er det nødvendigt at indføre en fattigdomsgrænse, så vi kan måle alle tiltag, vi laver, ud fra den«, siger den radikale leder.

I Venstre morer politisk ordfører Peter Christensen sig over den interne diskussion i oppositionen om et nyt regeringsgrundlag.

»Oppositionen bliver enige om, at de skal gøre noget, men de vælger tavsheden, når det gælder finansieringen. De er kun enige, så længe de tier stille«, siger han.