Annonce
Politik 20. dec. 2010 KL. 19.56 opdateret 20. dec. 2010 KL. 21.31

Søvndal: Dumt at brændemærke 12-årige børn

Statsministeren og SF's formand debatterede især karakterer og test i tv-duel.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det var især regeringens forslag om at offentliggøre nationale test og give karakterer fra 6. klasse, der splittede de to debattører i aftenens tv-debat.

Ude i kommunerne oplever forældrene nedskæringer, nedskæringer, nedskæringer nedskæringer

Villy Søvndal (SF)

»Vi skal ikke lade elever, der klarer sig dårligt, placeres endnu længere tilbage i folkeskole«, sagde SF's Villy Søvndal, der advarede mod at »brændemærke 12-årige børn« med karakterer.

»Nøglen til en bedre folkeskole ligger et andet sted: Vi skal have færre elever i klasserne, to lærer i undervisning og flere lektiecafeer«.

DIN MENINGHvad synes du om skoleduellen?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener derimod, at den danske folkeskole skal have styrket evalueringskulturen.

»Karaktererne tvinger den enkelte lærer til at være opmærksom på lille Peter og lille Louise«, sagde han.

»Ved at give karakterer i alle fag fra 6. klasse stiller vi fagene ligene, og det er også godt for dem, der er bedre til de kreative fag end de musiske«.

Strid om økonomien
Begge parter vil bruge flere penge på folkeskolen.

Regeringen lægger op til at bruge næsten 900 millioner kr. mere på folkeskolen, hvorfra den største del kommer fra at afskaffe SU'en for hjemmeboende elever på ungdomsuddannelserne. Det skal finansiere flere timer i de mindste klasser.

SF foreslår at bruge to milliarder kroner mere hvert år, som blandt andet skal finansiere maksimalt 24 elever i klasserne og to lærere i de små klasser i dansk og matematiktimerne.

LÆS OGSÅS og SF kræver kontrakt mellem skole og forældre

Løkke mente, at S og SF's finansiering er uansvarlig.

»Jeres penge kommer fra Fair Løsning, som kun økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tror på«, sagde statsministeren.

»Vrøvl, vi beskatter bankerne og finder pengene. Jeres finansiering er usympatisk, når I tager SU'en fra de hjemmeboende elever på ungdomsuddannelserne«, svarede Villy Søvndal straks.

Han mente, at skolen er ramt af for hårde nedskæringer.

»Ude i kommunerne oplever forældrene nedskæringer, nedskæringer, nedskæringer nedskæringer«.

Karaktererne tvinger den enkelte lærer til at være opmærksom på lille Peter og lille Louise

Lars Løkke Rasmussen (V)

Søvndal: Samarbejd bredt, Løkke
SF's formand opfordrede statsministeren til at samarbejde med alle partier om skolepolitikken.

»I har kørt med klatten i ni år. I har brug for en bredere kreds og at inddrage lærerne, eleverne og forældrene«, sagde Villy Søvndal.

Lars Løkke Rasmussen påpegede dog, at SF selv har stået udenfor de store forlig på skoleområdet og burde være bedre til at gå ind i de brede samarbejder.

DIN MENINGHvad synes du om skoleduellen?

Politiken.dk fulgte debatten live. Nedenfor kan du læse, hvad vi valgte at bringe.

21:00 Løkke: Jeg vil gerne debattere økonomi. Søvndal: Det vil jeg meget gerne. Vi skal have noget at leve af. De giver hinanden hånden om den næste debat. God jul!

20:59 »Man skal lade være med at moralisere. Jeg vil ikke bebrejde statsministeren, Helle Thorning eller andre«, siger Villy Søvndal.

20:58 Løkkes datter går i privatskole. Han har selv sagt i en bog:

»Jeg kan simpelthen ikke udstå den holdning, at man kan være undervisningsborgmester, skoleborgmester, socialordfører eller udvalgsformand, som jeg selv var, og sige, at det kommunale tilbud ikke er godt nok. Det synes jeg simpelthen er forkert«.

LÆS OGSÅLøkke taler med to tunger om privatskoler

»Min datter er opdraget til at være selvstændig, og jeg er glad for, at hun valgte at gå i privatskole«,siger Løkke.

20:57 Er det ikke et problem, at politikere sender børnene i privatskole? spørger tv-værten.

20:56 »Hvis vi ikke siger ligeud til børnene og forældrene opdager de det jo nok«, mener Løkke.

20:55 »Er det virkelig klogt at brændemærke 12-årige børn?« spørger Villy Søvndal.

20:54 Vi stiller fagene lige og sætte fokus på resultaterne, siger Løkke om karakterforslaget.

20:53 Vi skal passe på bivirkningerne ved at indføre karakterer fra 6. klasse. »Vi skal ikke lade elever, der klarer sig dårligt, placeres endnu længere tilbage i folkeskole«, siger Søvndal.

20:52 »Vi skal ikke tilbage - vi skal fremad. Enhver lærer ser det som sin fornemste opgave at kende ens barns standpunkt. Vi diskuterer her, om 12-årige børn skal starte en karakterkonkurrence«, siger Villy Søvndal.

20:51 »Karaktererne tvinger den enkelte lærer til at være opmærksom på lille Peter og lille Louise«, mener Løkke.

20:50 Nu skal der diskuteres, hvorvidt man vil give karakterer allerede fra 6. klasse. Det vil regeringen.

20:49 Mange forældre og lærere er rigtig glade for de her test, siger Lars Løkke.

20:49 Efter evalueringen af de nationale test vil vi se på, om man skal ændre de nationale test i den nuværende form, siger Søvndal.

20:49 »Ude i kommunerne oplever forældrene nedskæringer, nedskæringer, nedskæringer nedskæringer«, siger Søvndal.

20:48 »Det har nogle bivirkninger. Nøglen til en bedre folkeskole ligger et andet sted: Vi skal have færre elever i klasserne, to lærer i undervisning og flere lektiecafeer«.

20:47 »Jeg vil have de her oplysninger frem, fordi vi vil have en positiv konkurrence om, hvor dygtig skolen er til at løfte børnene«, siger Lars Løkke.

20:45 Søvndal: 12. januar sagde daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at det ville være »skadeligt« at offentliggøre testresultaterne. »Man skal lægge mærke til, når Bertel siger noget klogt«.

20:44 »Vi har haft en dårlig evalueringskultur. De nationale test er noget af det bedste, vi har gjort«, siger Lars Løkke Rasmussen.

20:43 Nu skal der diskuteres, hvorvidt man vil offentliggøre de nationale testresultater. Professor siger, at det vil gå ud over de svage elever.

20:42 Løkke mener ikke, at det er et problem at afskaffe SU'en for de hjemmeboende. »Moderne forældre har et ansvar for, at deres forældre tager en uddannelse«, siger han.

20:41 Søvndal: Vrøvl, vi beskatter bankerne og finder pengene. Jeres finansiering er usympatisk, når I tager SU'en fra de hjemmeboende elever på ungdomsuddannelserne.

20:40 Løkke: Jeres penge kommer fra Fair Løsning, som kun økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tror på.

20:40 S-SF vil bruge 2 milliarder kroner mere på folkeskolen. Regeringen vil bruge 900 millioner kroner mere.

20:38 »Man skal være tydelig fra skolen om hvilke krav, man har til forældrene«, siger SF's formand.

S og SF har foreslået kontrakter mellem forældre og skoler.

LÆS OGSÅS og SF kræver kontrakt mellem skole og forældre

20:37 Vi vil gerne se på at få højere krav til læreruddannelsen, siger Villy Søvndal til Lars Løkke, der har foreslået at hæve adgangskravene.

20:36 Det handler ikke kun om løn, men vi skal ikke tale skolen ned, siger Villy Søvndal. »En tidligere statsminister talte hånligt om skolelærere, der sad i rundkreds«, siger han med slet skjult henvisning til Anders Fogh Rasmussen.

20:34 Lars Løkke vil have resultatløn. »Den lærer, der formår at flytte noget ekstra, vil jeg gerne give en løn, der matcher det«, siger han.

20:33 »Vi har dygtige lærere og skal passe på ikke at tale folkeskole ned«, siger Villy Søvndal

20:32 Begge er enige om, at skolen og forældrene skal samarbejde om at få ro i klassen.

20:31 Nu diskuteres uro i klasserne

20:29 Vi skal gøre det bedre og få skabt respekt for læreren, siger Lars Løkke Rasmussen.

20:28 De sidste 18 ud af 25 år har Venstre haft undervisningsministerposten. Har I ikke et ansvar?, spørger studieværten.

20:27 »Vi er nødt til at sikre, at de voksne er tæt på de elever, der har svært ved det. Du har en tendens til at splitte ting ad, så folk bliver hægtet af«, siger Villy Søvndal til Lars Løkke.

20:27 Hvorfor vil I ikke hæve timetallet som os? spørger Lars Løkke.

20:26 »I har kørt med klatten i ni år. I har brug for en bredere kreds og at inddrage lærerne, eleverne og forældrene«, siger SF's formand.

20:25 »Jeg tror, vi skal løfte eleverne fra start«, siger Villy Søvndal.

20:24 »Vi skal have mere faglighed og et kundskabsløft. Derfor hæver vi minimumstimetallet«, siger Lars Løkke.

20:23 Nu skal debatten handle om at for få elever er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse...

20:22 »Der bruges meget tid på møder. Der er sænket sig en voldsom grad af bureaukratisering i jeres tid i regering«, siger Villy Søvndal, der gerne vil have lærerne til at undervise mere.

20:21 »Lærerne skal bruge mere af deres arbejdstid på undervisning«, siger Lars Løkke. Søvndal siger, at arbejdstiden er overenskomststof, som politikerne ikke kan lovgive om.

20:20 »Drop den arrogante attitude overfor andre partier«, siger Villy Søvndal, der vil have regeringen til at samarbejde med SF om skolepolitikken.

20:19 Villy Søvndal: Jeres undervisningsminister har selv sagt, at I ikke har brug for SF.

20:18 »Vi går ikke tilbage, men det er går fremad i resten af verden«, siger statsministeren.

20:17 Løkke: Vi har lavet brede forlig, og SF har holdt sig udenfor forligene.

20:16 »Det går notorisk den forkerte vej. I stedet for at gøre mere af det, der ikke virker, bør I lave et bredt forlig om skolen«, siger Søvndal og efterlyser, at regeringen bliver bedre til at samarbejde med for eksempel skolelærerne.

20:15 Løkke om de dårlige Pisa-resultater.

»Meget går den i den rigtige vej. Dem i 9. klasse har ikke haft elevplaner og nationaletest gennem hele deres skoleforløb«, svarer han.

LÆS OGSÅNy Pisa-måling: Danske børns læsning sætter bundrekord

20:13 Ja, det er uansvarligt ikke at styrke folkeskolen. Vores forslag er fuldt finansieret, siger Villy Søvndal og henviser til, at han hæve skatterne for bankerne.

20:12 Jeres forslag om 24 elever i klassen koster 900 millioner kr.. Har vi råd til det? spørger studieværten Villy Søvndal.

20:11 Vi vil også investere i it og indføre flere lektiecafeer, lover SF's formand.

20:10 »Jeg har selv været skolelærer i mange år. Det betyder enormt meget for eleverne, hvor mange, der sidder i klasserne. Derfor vil S og SF have et loft på 24 elever i klassen«, siger Villy Søvndal.

20:09 82 procent af danskerne var imod regeringens forslag om at åbne op for større klassestørrelserne

20:08 »Det er en farlig cocktail at åbne op for kæmpeklasser, mens man skal spare i kommunerne«, siger Villy Søvndal.

20:07 »Jeg har aldrig ønsket megaklasser«, siger Lars Løkke Rasmussen. »Det har aldrig været et væsentligt forslag for os«.

20:06 Regeringen har foreslået at afskaffe loftet for klassestørrelserne. Men nu har de vendt på en tallerken og trukket forslaget.

LÆS OGSÅNedergaard åbner for kæmpeklasser i folkeskolen

20:06 Løkke anerkender, at regeringen har et ansvar og derfor gør også noget nu, siger han.

20:05 Mange har ansvaret, men regeringen har haft ansvaret de sidste ni år, siger Villy Søvndal.

20:04 Hvem har hovedansvaret for, at den danske folkeskole kun ligger på en 18.plads i OECD?, spørger TV 2-værten

20:03 Tv-værten byder velkommen til debatten... Søvndal og Løkke står klar

Politiken.dk opdaterer løbende, hvad der sker i den politiske duel mellem SF's Villy Søvndal og statsminsiter Lars Løkke Rasmussen (V).

LÆS MERE OM DUELLENLøkke og Søvndal klar til ny tv-duel i aften

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe