Annonce
Politik 21. dec. 2010 KL. 16.38

Per Stig: Bibliotekarer kan ikke læse

Kulturministeren er vred over kritikken fra landets biblioteker, der kalder ham fraværende.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landets bibliotekarer skal pudse læsebrillerne og slå ørerne ud.

Hvis de gjorde det, ville de opleve en kulturminister med masser af interesse og visioner for landets biblioteker.

Det mener i hvert fald ministeren selv. Per Stig Møller (K) er fortørnet over dagens massive kritik fra ledende biblioteksfolk, der kalder ham en fraværende kulturminister med manglende respekt for landets næststørste kulturinstitution.

Fakta

Danmarks biblioteker
  • Bibliotekerne koster årligt omkring to milliarder kroner. Det gør dem til landets næststørste kulturinstitution efter DR.
  • Sidste år var der 36 millioner besøg, hvor der tilsammen blev udlånt 48 millioner enheder.
  • Tre fjerdele af udlånet af bøger, der efter en årrække med fald stabiliserede sig i 2009.
  • Der er omkring 500 folkebiblioteker i landet. Som et udkom af kommunalreformen er der 2005-2009 lukket 167 filialer.
  • 7 ud af 10 kommuner vil spare på bibliotekerne næste år. Det kommer formentlig til at gå ud over personale og åbningstider.

»Det er noget sludder. Hvis bibliotekarerne ikke ved, hvad jeg står for, så er det, fordi de ikke kan læse eller ikke har hørt efter. Jeg har indtil flere gange talt om emnet. Bibliotekarerne skulle tage at læse nogle bøger«, siger Per Stig Møller, da politiken.dk fanger ham for en kort bemærkning.

Holdninger efterspørges
Rundt omkring på landets 500 biblioteker er der en udbredt skuffelse over, at ministeren efter 10 måneder i sædet endnu ikke har sat bibliotekerne på den offentlige dagsorden.

LÆS OGSÅBiblioteksfolk: Per Stig Møller er fuldstændig væk

Det understøttes af en artikelsøgning, der kun viser et enkelt Møller-citater om biblioteker i landsdækkende aviser – og det stammer fra en pressemeddelelse, efter at der kom flotte udlånstal.

Bibliotekerne savner ministerens holdning til emner som forholdet mellem folke- og skolebiblioteker og prioriteringer i de udbudte materialer. Og så håber de, at Møller vil lægge pres på kommunerne for at droppe nogle af de kommende nedskæringer i 2011.

»Jeg har i flere omgange – også i taler – sagt, at jeg opfatter bibliotekerne som en meget vigtig kulturinstitution«, siger ministeren.

»Lad mig lige komme i gang«
Det er jo svært at være uenig i. Men kritikken går på, at du efter snart et år ikke har udtrykt en reel holdning til, hvad du egentlig vil med bibliotekerne som institution?

Ahh, jeg har haft rigelig ting at se til indtil nu. Lad mig nu lige komme i gang

Per Stig Møller

»Det er altså for groft. Jeg har afsat en pulje, der skal styrke dansk litteratur. Jeg agter i øvrigt at etablere et samarbejde mellem Kunstrådet og Biblioteksstyrelsen til at styrke bibliotekerne som kulturinstitution. Så det er en urimelig kritik«.

Men hvorfor viser du først den interesse efter et år?

»Ahh, jeg har haft rigelig ting at se til indtil nu. Lad mig nu lige komme i gang«.

Kritikken går også på, at du ikke selv kommer på bibliotekerne. Er det ikke et skidt signal at sende som kulturminister?

»Behøver jeg ligefrem at rende rundt derinde? Jeg har holdt en tale for biblioteksfolk for kun en måned siden og kommer der i øvrigt indimellem. Så det er ikke rigtigt«, siger Per Stig Møller.

LÆS OGSÅNøgne damer skræmte Per Stig væk fra biblioteket

Ikke ministeriets ansvar
Efter interviewet har Per Stig Møller sendt et skriftligt svar, hvor han fastslår sin holdning til de forskellige medietyper på biblioteket.

»Selvfølgelig er jeg stor tilhænger af bøgerne. Litteraturformidling er en klassisk og vigtig opgave for bibliotekerne. (…) Men jeg vil gerne understrege, at jeg samtidig også er positiv over for at andre medier findes på bibliotekerne, bl.a. lydbøger, film og musik«.

I forhold til de nedskæringer, som 7 ud af 10 kommuner regner med næste år, sender ministeren aben videre til kommunerne, som ganske rigtigt også sidder med den endelige beslutning.

»Det er kommunerne, der laver besparelser på biblioteksområdet – ikke Kulturministeriet, der har friholdt området fra besparelser«, skriver ministeren.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Danmark
23. feb. KL. 11.43
Bøvl. Signalfejl skaber store problemer for S-togene i København. - Foto: JENS DRESLING

Signalfejl giver store problemer for S-togene

Forsinkelser og aflysninger har ramt S-togtrafikken i København.

Politik
23. feb. KL. 11.05
Inviteret. Det var under sit ugentlige tirsdagspressemøde i forige uge, at statsministeren annoncerede sit besøg hos USA's præsident Barack Obama. - Foto: MIE BRINKMANN

Thorning tager EU's økonomiske krise med til Barack Obama

Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) rejser på officielt statsbesøg til USA.

Politik
23. feb. KL. 11.11

Regeringen tilbageruller sænket kriminel lavalder

Den kriminelle lavalder er igen 15 år. »Forkert signal«, siger V-ordfører.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Vidunderbarn. Som producer og livemusiker har britiske James Blake fortryllet musikverdenen med kombinationen af dubstep og følsom singer-songwriting. Men fredag aften er det dj-pulten på Culture Box han besøger. - Foto: PR-foto
22. feb. KL. 20.03

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe