Han brugte alt for mange penge og lod regningen ligge til sin efterfølger.

Anders Fogh Rasmussens (V) tid som landets leder har bragt så ringe økonomisk politik, at den ikke er set dårligere siden Anker Jørgensens (S) regering gik af i 1982. Sådan lyder dommen fra 22 økonomer, der har bedømt landets seneste fem regeringer.

»I det forgangne årti har vi gang på gang hørt fra regeringen, at vi ingen problemer havde, og at vi havde råd til det hele. Kommissionernes forslag om at lave reformer grinede man bare ad – selv om politikerne udmærket og hele vejen igennem vidste, at reformerne ville blive helt nødvendige. Vi har spildt 10 års økonomisk politik på den måde«, siger Nina Smith.

LÆS ARTIKELV: Vi bryder ingen løfter om efterløn

Hun er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tidligere økonomisk vismand og en af deltagerne i rundspørgen, Politikens økonompanel.

Nyrup topper listen
Mens Poul Nyrup Rasmussens regering topper økonomernes liste, er Poul Schlüters regering næstbedst. På pladserne tre og fire kommer så henholdsvis Lars Løkke Rasmussens og Foghs regering, kun undergået af Anker Jørgensens regeringsperioder.

Politiken ville gerne have spurgt til Anders Fogh Rasmussens reaktion på undersøgelsen, men han afviser at kommentere den.

Mens Schlüter- og især Nyrup-regeringen satte ind med upopulære, men nødvendige reformer, er manglen på reformer af blandt andet efterløn og dagpenge Fogh-regeringens største fejl, mener økonomerne. Samtidig forværrede den boligboblen ved at fastfryse boligskatten i kroner og øre i modsætningen til indkomstskatten, påpeger Nina Smith.

Den 'hollandske syge' vil ramme
Foghs regering slap af sted med at undlade reformer ved at bruge løs af pengene fra Nordsøen, vurderer Niels Westergård-Nielsen, der er professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Fogh-regeringen øgede udgifterne uden at sætte skatterne op – ved at bruge oliepengene. Det er imidlertid penge, man kun kan bruge én gang, og derfor har man i Norge sat oliepengene i en fond. I Danmark kommer vi til at få det, økonomer kalder ’hollandsk syge’. Hollænderne baserede statsindtægterne på olie og gas, og da de udløb, havde man ingen alternativer. Samme skæbne kan nu overgå os«, siger Niels Westergård-Nielsen, der deltager i undersøgelsen.

»Man havde i olien nogle ekstraordinære indtægter, man kunne have investeret i uddannelse. Vi står i dag med et uddannelsessystem, som ikke er for godt. Det er den største synd, Fogh-regeringen har begået: Man har taget af de penge, som skulle bruges på fremtiden, og brugt dem til at øge det offentlige forbrug«, siger Niels Westergård-Nielsen.

Cepos: Nyrup bedre til reformer
Økonomerne giver i snit Fogh-regeringens økonomiske politik en karakter på godt 3 på den nye 12-skala. Det svarer til kun lige netop bestået.

I den borgerlige tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen ikke overrasket over, at Foghs regering bliver bedømt langt dårligere end Nyrups:

»Foghs regering – og det gælder også Løkkes – har slet ikke formået at få styr på væksten i den offentlige sektor. Hver gang man har budgetteret med, at forbruget måtte vokse med 1 krone, er det vokset med 2 kroner. Jeg tror også, regeringen selv har erkendt, at den har fejlet på det område«, siger Mads Lundby Hansen, der selv sidder i økonompanelet.

Nyrup var frisk på reformer
Årsagen til, at Nyrup er i top, og Fogh er tæt på bunden, er forskellen i modet til reformer, mener Lundby Hansen:

»Man kunne have forklaret befolkningen, at man måtte gennemføre reformer, som dem Nyrup-regeringen gennemførte, fordi firmaerne manglede arbejdskraft under opsvinget. Nu har man lavet en dagpengereform, og det er godt, men det burde være sket allerede i 2002«.

S: Fogh og løkke turde ikke de upopulære beslutninger
Det har imidlertid en pris at føre en økonomisk politik, som set i bakspejlet får topkarakterer af landets økonomer, mener Nyrups finansminister gennem knap otte år, Mogens Lykketoft (S):

»Vi sikrede, at opsvinget ikke kogte over i bobleøkonomi. Men det havde en pris – en pris, som Fogh og Løkke ikke har været villig til at betale: de upopulære beslutninger. Det frygtelige spørgsmål, jeg bliver ved at stille mig selv, er, om vi viste for stor ansvarlighed i forhold til samtidig at bevare magten. Jeg ved ikke, om vi havde fortsat i 2001, hvis vi ikke havde lavet det forkætrede efterlønsindgreb, men det bidrog helt sikkert til valgnederlaget«.