Annonce
Politik 2. jan. 2011 KL. 22.21 opdateret 2. jan. 2011 KL. 23.26

Løkke og Thorning skændtes om efterløn og økonomi

Løkkes forslag om at afskaffe efterlønnen fyldte størstedelen af tv-duel.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Efterløn, efterløn og efterløn. Og så kom økonomi og skatten.

Milliardbeløb og reformforslag fløj gennem luften, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt mødtes til tv-debat på DR 1.

Især Lars Løkke Rasmussens aktuelle forslag om at afskaffe efterlønnen for danskere under 45 år fyldte meget af debatten.

LÆS OGSÅRegeringen: Slut med efterløn til alle under 45 år

»Vi har ikke råd til at sende raske mennesker på efterløn som 60- eller 62-årige. Alternativet er at spare på kernevelfærden - skoler og sundhed - og det vil jeg ikke«, begrundede Lars Løkke Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt angreb derimod Løkkes efterlønsplaner for at være uretfærdige og udtænkt af akademikere, der ikke har et hårdt, fysisk arbejde.

LÆS OGSÅUfaglærte går på efterløn - tandlæger borer videre

»Hvis du kommer igennem med det her skal en 33-årige postmedarbejder vide, at hun skal arbejde, til hun er 70 år« sagde Helle Thorning Schmidt.

Hun gentog flere gange, at velfærdsforliget fra 2006 hæver pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger, og at en afskaffelse af efterlønnen derfor er farlig.

»Vi lavede en rigtig god aftale i 2006. Vi sagde, at mens andre lande kæmper med pensionsalderen, siger vi, at jo længere mange lever, desto senere skal vi på pension. Efterlønnen er det kompromis, vi har for at hæve pensionsalderen«.

Efterlønnen stammer fra en anden tid
Lars Løkke Rasmussen påpegede flere gange, at der kommer til mangle arbejdskraft i fremtiden, og at muligheden for at trække sig tilbage før pensionsalderen derfor må afskaffes.

Efterløn

Efterlønnen blev indført i 1979 og giver mulighed for, at man kan trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen.

For at få efterløn skal man have betalt efterlønsbidrag i 30 år, være medlem af en a-kasse og have nået efterlønsalderen. Den er i dag 60 år og forhøjes til 62 år fra 2019 til 2022.

I 2006 blev det besluttet, at efterlønsalderen fra 2019 hæves løbende, når middellevealderen stiger. Pensionsalderen kommer også til at stige løbende.

Staten udbetaler næsten 23 milliarder kr. om året til efterlønnere, og ifølge Arbejdsmarkedskommissionen kan man spare 18 milliarder kr. om året ved at afskaffe ordningen.

I 1999 ændrede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ( S) ordningen, så den krævede medlemskab i 25 år ud af de seneste 30 og et kontingent, der i dag er på 439 kroner.

Derudover vil der bliver modregnet i en række ydelser, hvis man går på efterløn som 60-årig. Ydelsen kan højst være 91 procent af dagpengesatsen.

»Vi har en efterlønsrettighed, der er opfundet i en helt anden tid, Dengang kæmpede vi med massiv ungdomsarbejdsløshed og skulle give plads til de unge på arbejdsmarkedet«, sagde statsministeren og understregede, at nedslidte skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

LÆS36-årig murersvend: »Det er en katastrofe«

Helle Thorning-Schmidt kaldte flere gange regeringens krisepolitik »usolidarisk« og fremhævede Socialdemokraterne og SF's alternative økonomiske plan, 'En Fair Løsning'.

Centralt i planen er at øge arbejdstiden med i gennemsnit en time mere om ugen samt at øge en række skatter - blandt andet indføre en millionærskat og øge afgifter på tobak og usunde varer.

Lars Løkke Rasmussen gik voldsomt til angreb på den røde økonomiplan. Han kaldte igen og igen forslaget om at øge arbejdstiden for ukonkret og skattestigningerne for »misundelsesskatter«.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Medier
27. maj. KL. 13.47
suveræn. Svenske Loreen i konfettiregn efter den overbevisende sejr ved aftenens Melodi Grand Prix. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

DR-chef om grandprix-flop: Det var jo danskernes yndlingssang

Melodi Grand Prix skal ikke ændres, selvom Danmark fik bundplacering.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe