Man skal ikke betale for noget, man ikke får. Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som derfor er klar til at sende milliarder af opsparede efterlønskroner tilbage til danskerne, hvis han får flertal til at afskaffe efterlønnen.

»Man må selv vælge, om man får pengene udbetalt eller overført til en pension. Det vil jeg sådan set lade være op til den enkelte«, siger statsministeren, efter at han i sin nytårstale foreslog en gradvis afskaffelse af efterlønnen.

Alene den bebudede afskaffelse af efterlønnen for folk under 45 år vil betyde, at der med ét skal kanaliseres 26 milliarder kroner ud til danskerne – 16 milliarder efter skat – viser et overslag, Det Økonomiske Råds sekretariat har lavet for Politiken.

LÆS ARTIKEL: Retoriker om tv-debat: Lovende generalprøve på valgkampen

Oven i det kommer de endnu større beløb, som danskere mellem 45 og 60 år har sparet op til efterløn. Danskere i denne aldersgruppe vil ifølge statsministeren også opleve en aftrapning af efterlønnen. De, der i dag er tættest på de 45 år, vil kun kunne få en kort periode på efterløn, mens de, der er tættere på 60 år, vil kunne få længere tid på efterløn.

Den samlede efterlønsudbetaling kan derfor snige sig op på 40 milliarder kroner, vurderer Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, brancheorganisationen for de danske a-kasser, der administrerer efterlønsordningen.

På den måde kan regeringen reelt komme til at sende en vækstpakke af sted til danskerne, mener flere økonomer:

»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«, siger professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen.

LÆS ARTIKEL: 36-årig murersvend: »Det er en katastrofe«

»Enkelte vil måske spare op, men mange vil tænke kortsigtet og bruge en del af pengene med det samme. Og det vil helt sikkert stimulere økonomien positivt«, siger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, der sammenligner situationen med udbetalingen af de opsparede SP-midler i 2009. Her valgte stort set alle med penge på SP-kontoen at få dem udbetalt.

Svært at finde flertal på Borgen
På Christiansborg får forslaget en blandet modtagelse. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har begge afvist Lars Løkkes ønske om at afskaffe efterlønnen, og partierne har derfor ikke et stort ønske om at kommentere konsekvenserne.

»Det kan godt være, at regeringen og journalisterne har afskaffet efterlønnen, men det har vi ikke. Der er ikke et politisk flertal for at afskaffe ordningen«, fastslår Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard forsvarer også efterlønnen:

»Jeg er ikke enig i statsministerens udgangspunkt. Det her er ikke så let, som mange siger. Jeg tror, at effekterne er overvurderede«, siger Pia Kjærsgaard.

LÆS ARTIKEL: Løkke og Thorning skændtes om efterløn og økonomi

De konservative, Liberal Alliance og de radikale, som også vil fjerne efterlønnen, vil sende pengene tilbage til danskerne.

»Det er folks egne penge, det er deres andel af efterlønnen, og dem har de selv sat til side, og så må man selvfølgelig give folk de penge igen«, siger leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Den endelige model for en efterlønsreform vil regeringen fremlægge i løbet af januar. Men forhandlingerne med partierne bag efterlønsaftalen begynder først om et par måneder. Og selv om partierne bliver enige om at afskaffe efterlønnen, sker det først efter et valg.