Hver gang fem danskere vælger at gå på efterløn, kommer de fire af dem direkte fra beskæftigelse. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I tredje kvartal 2010 kom knap 84 procent af de nye efterlønnere direkte fra beskæftigelse, mens det i samme periode året før var 85 procent.

Omkring to procent af de nye efterlønnere kom fra sygedagpenge, mens godt hver tiende kom fra dagpenge. Billedet er det samme i både 2008 og 2009.

Vismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner siger til Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev samspil.info, at det har stor betydning for udbuddet af arbejdskraft på længere sigt, hvis man ændrer ved efterlønnen.

»Tallene indikerer, at mange kunne arbejde i stedet for at gå på efterløn. Der vil være nogen, som vil komme på anden offentlig forsørgelse, men langt de fleste vil komme i beskæftigelse og yde en ekstra indsats«, siger Claus Thustrup Kreiner.

Vismanden mener ikke, at en ændring af efterlønnen vil øge arbejdsløsheden blandt de ældre. Der vil blive færre i den arbejdsduelige alder til at forsørge flere, når de store årgange går på pension.

»Vi kommer til at mangle hænder«, siger han med henvisning til, at samfundet kan tjene penge nok til den offentlige velfærd.

137.000 danskere er i dag på efterløn. Udgiften til efterlønnen ventes at blive på 16,3 milliarder kroner i år.