Efterlønnen giver mulighed for, at man kan trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen.

For at få efterløn skal man have betalt efterlønsbidrag i 30 år, være medlem af en a-kasse og have nået efterlønsalderen. Den er i dag 60 år og forhøjes til 62 år fra 2019 til 2022.

I 2006 blev det besluttet, at efterlønsalderen fra 2019 hæves løbende, når middellevealderen stiger. Pensionsalderen kommer også til at stige løbende.

Ifølge Finansministeriet koster efterlønsordningen cirka 16,3 mia. kr.

Efterlønsordningen blev indført i 1979 og havde et dobbelt formål: Den skulle bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og samtidig gøre det muligt for nedslidte seniorer at trække sig tilbage før pensionsalderen.

I 1999 ændrede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ordningen, så den krævede medlemskab i 25 år ud af de seneste 30 og et kontingent, der i dag er på 439 kroner.

Poul Nyrup Rasmussens efterlønsreform blev af mange set som et løftebrud og skabte store vanskeligheder for statsministeren.

Selvom ordningen siden er blevet betragtet som farlig at ændre ved gennemførte et bredt flertal i Folketinget i 2006 en større reform af efterløns- og pensionsalderen.

Ifølge det såkaldte velfærdsforlig hæves efterlønsalderen fra 60 år og til 62 år fra 2019 til 2022. Samtidig hæves efterlønsalderen fra 2019 løbende, når middellevealderen stiger.

Pensionsalderen kommer også til at stige løbende og skal altid være fem år højere end efterlønsalderen.

Den typiske efterlønner er ufaglært og fra udkantsområderne i Danmark.

Det viser analyser udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik af udvalgte gruppers andel af efterlønsmodtagerne.

I toppen ligger ufaglærte med 38,6 procent og kontoransatte faglærte med 11,4 procent, mens tandlæger er i bund med 0,1 procent, mens ejendomsmæglere simpelthen har 0 procent af efterlønsmodtagerne.

LÆS OGSÅ Ufaglærte går på efterløn - tandlæger borer videre

Geografisk set er der flest efterlønnere i udkantsområderne og færrest i whiskeybæltet.

Listen toppes således af Læsø Kommune, hvor 46,1 procent af de 60-64-årige er på efterløn, efterfulgt af Frederikshavn, Bornholm og Ærø kommuner.

I bunden ligger Gentofte Kommune, hvor kun 20,0 procent af de 60-64-årige er på efterløn, mens det gælder 22,3 procent af de 60-64-årige i Rudersdal Kommune og 22,5 procent i Hørsholm Kommune

LÆS OGSÅ Flest efterlønnere i udkansområderne - færrest i whiskeybæltet

Ifølge Finansministeriet gik cirka 33.600 personer på efterløn i 2009. 15 procent af disse var arbejdsløse, inden de gik på efterløn.

Tilgangen til efterlønnen er faldet i de seneste år. På 10 år er der forsvundet mere end 400.000 personer ud af ordningen, så det i dag kun er halvdelen af alle akassemedlemmer, der betaler til efterlønnen. Det skyldes formentlig, at man skal være tilmeldt ordningen i flere år end tidligere.

1. Afskaffelse af efterlønnen
Efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 er under 45 år.

For alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret ved mulighederne for at gå på efterløn.

Efterlønsalderen hæves med ½ år om året fra 2014 til 2017. Det betyder, at 55- og 56-åriges efterlønsperiode stadigvæk er 5 år, men de kan først gå på efterløn senere end i dag.

For 45- til 54-årige bliver efterlønsperioden kortere. For 54-årige bliver efterlønsperioden på 4½ år, mens 45-årige kun har et enkelt år på efterløn.

2. Pensionsalderen hæves
Folkepensionsalderen hæves med ½ år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen vil dermed være 67 år i 2022.

3. Indførelse af en seniorførtidspensionsordning
Regeringen foreslår en seniorførtidspension, der skal gøre det hurtigere at få fleksjob og førtidspension for personer, der er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Man skal fremover få svar indenfor seks måneder.

DOKUMENTATION Læs hele udspillet her (eksternt link)

De offentlige finanser
Beskæftigelsen vil blive øget med 70.000 personer i 2020, hvis Folketinget går med til at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, sådan som regeringen lægger op til.

Regeringen skønner, at det vil give 18 milliarder kroner ekstra i statskassen i 2020, når danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet og sender flere penge ind i statskassen via skattebetalinger.

Ifølge regeringen vil reformen samlet set give et løft i velfærden i Danmark med 50 milliarder kroner i 2020 på baggrund af en højere økonomisk vækst i årene 2014-2020 på 0,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP).