Planerne om et stærkere europæisk samarbejde om den økonomiske politik udvikler sig nu så hurtigt, at det er ved at overhale de danske forbehold indenom.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et møde med de liberale medlemmer af Europaparlamentet.

Statsministeren overvejer derfor, om danskerne på ny skal tage stilling til EU-forbeholdene. For hvis Danmark – der næste år overtager EU-formandskabet – skal være med til det tættere samarbejde, der også kaldes europagten, vil det formentlig kræve et opgør med forbeholdet på euro-området.

»Der er både europagten og et formandskab, som hver især og sammen logisk set ville gøre det relevant at overveje, om vi ikke skulle modernisere vores forhold til EU«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Flertal i big-bang-modellen
I en ny Megafon-måling er der inspiration at hente for statsministeren.

Danskerne har i lang tid været negative for at fjerne euroforbeholdet, men når de bliver bedt om med ét kryds at tage samlet stilling til rets-, forsvars- og euroforbeholdet, så siger et knebent flertal på 45 procent nemlig ja til at afskaffe de tre forbehold.

Det er den såkaldte big bang-model, hvor alle tre fjernes på en gang.

Løkke kan få brug for afklaring
Det kan komme på tale før sommer. I juni tager de europæiske stats- og regeringschefer stilling til europagten, og her kan Løkke få brug for at have en klar holdning fra danskerne med.

»Det kommer jo an på det præcise indhold af pagten. Men der kan komme en situation, hvor der er brug for at få vished. Jeg har ikke nogen ambition om, at snyde Danmark ind i euroen. Der er aktuelt et nej til euroen, og derfor har det selvfølgelig også sin grænse, hvor meget vi de facto alligevel kan være med i et eurozonesamarbejde«, siger statsministeren.

Tryk på knappen
Lederen af de europæiske liberale, den tidligere hollandske statsminister Guy Verhofstadt, opfordrer statsministeren til at trykke på knappen.

Han peger på, Danmark allerede er langt med i samarbejdet.

»Det vil styrke Danmark at træde ind i europagten. Den danske økonomi er en åben økonomi fuldt integreret i eurozonen, og den danske kronekurs er låst til euroen«, siger Guy Verhofstadt.

Derudover mener han, at der er behov for, at et mindre land som Danmark træder til for styrke modvægten til den tysk-franske dominans.

»Den konkurrencepagt, der lige nu er på bordet, er hovedsagelig dikteret af Tyskland og Frankrig. Vi ser økonomisk styring som et anliggende for fællesskabet«, siger Verhofstadt.

Debatten kan løftes op på et mere principielt niveau
For Løkke viser målingen imidlertid også noget andet.

Den hjemlige diskussion om forbeholdene handler ofte om, hvordan danskerne ser på ét af forbeholdene i lyset af en aktuel sag. Vælgerne er imod forsvarsforbeholdet, når det afholder Danmark fra at jage pirater i EU-ledede missioner.

Men man er tilhænger af retsforbeholdet, når det fremstår som et værn mod slappere regler på udlændingeområdet.

Men en afstemning om alle tre forbehold vil løfte debatten op på et meget mere principielt niveau, mener Løkke.

»Når man spørger til det hele under ét, så er det jo i virkeligheden et andet og mere fundamentalt spørgsmål, man stiller. Det handler dybest set, om det her lille land højt mod nord, som faktisk har gjort det ret godt, om ikke vi burde have tilstrækkelig meget selvtillid til fuldt og helt at være et europæisk land«, siger han.

Skrækscenarium for rød blok
For Socialdemokraterne og SF er Løkkes EU-tanker en udfordring. Socialdemokraterne vil af med alle tre forbehold. SF vil beholde forbeholdet mod euroen. Som kompromis har de to partier besluttet, at de vil sende rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning, hvis de vinder valget, og så gemme euroen til senere.

En afstemning om alle tre forbehold vil derfor drive en kile ind mellem de to partier.

Socialdemokraterne forsøger at træde vande.

»Vi vil anbefale, at Løkke tager et valg først. En EU-afstemning nu vil komme til at handle om danskernes tillid til Lars Løkke Rasmussen, og så er der stor risiko for, at det vil blive et nej. Det vil have meget store negative konsekvenser for Danmarks fremtid i EU«, siger EU-ordfører Kim Mortensen (S).

Men hvad vil I anbefale, hvis han ikke tager valget først?

»Det vil jeg ikke forholde mig til nu. Vi skal først vide, hvordan europagten ender med at se ud, så vi ved, hvordan betingelserne er. Alt for meget er uvist på nuværende tidspunkt«, siger Mortensen.

SF’s EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, vil anbefale et nej til »big bang«.

»SF vil ikke anbefale et ja til euroen, så hvis den er med, vil det blive et nej herfra. Men jeg synes, det er risikabelt spil af regeringen, som har haft ti år til at holde den afstemning uden at gøre det og så nu begynder at gamble med spørgsmålet«, siger hun.