Den stilstand, der hersker i dansk politik for øjeblikket, er skadelig.

Både for vælgerne, samfundet og demokratiet.

Det mener Jørgen Elklit, der er professor og ekspert i valgsystemer og demokrati ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ Alle regeringens store udspil er strandede

Politiken.dk har talt op, hvor mange større politiske beslutninger, der er blevet truffet i dette folketingsår, og hvor mange der er udsigt til. Resultatet er, at ud af de otte store politiske udspil, regeringen har fremlagt, kan de seks allerede betragtes som døde. Et enkelt forlig kan muligvis komme i land - regeringens forslag om en konkurrencepakke - mens et andet forslag kan vedtages af et smalt flertal på blå blok.

Resten af regeringens udspil bliver ikke vedtaget på denne side af et folketingsvalg.

SE DOKUMENTATIONSå lidt sker der i Folketinget

»Vi er i en situation, hvor de to blokke - og også blokkene internt - lurer på hinanden og ikke vil forpligte sig på en måde, som spiller dem nogen kort af hænde«, siger Jørgen Elklit.

Alle forslag skydes ned
Det er det kommende valg, der skal afholdes senest i november, der får politikerne til at grave dybe grøfter mellem hinanden, mener han.

»Den mangel på vilje til at finde løsninger, bare fordi der snart skal være valg, synes jeg egentlig er en skandale. Det er virkelig et problem«, siger professoren.

I løbet af det politiske år har vælgerne gang på gang kunnet følge, hvordan store udspil fra regeringen er blevet afvist af oppositionen, så snart de er lanceret. Det gælder blandt andet regeringens tanker om en folkeskolereform, en SU-reform og senest den store tilbagetrækningsreform, der indebærer at afvikle efterlønnen.

Politikere udviser mangel på lederskab
Både regeringen og oppositionen har ansvaret for, at politikken står stille, mener Jørgen Elklit.

Mens regeringen på store områder som blandt andet folkeskolen har fremlagt udspil, der ligger meget langt fra, hvad man kunne forestille sig at finde enighed om, har oppositionen forsømt at komme med egne udspil, som ministrene kan forholde sig til.

»Fra begge sider fremstår det som mangel på handlekraft og lederskab. Det ender ud i, at vælgerne bliver rigtig dårligt stillet, for det bliver svært for dem at forholde sig til de løse og brede planer, der bliver debatteret nu. Konsekvensen af politikernes manglende handlekraft er, at vi er i en fastlåst parlamentarisk situation, hvor ingen rigtig tør noget, og det er rigtig trist«, siger Jørgen Elklit.

Vælgerne bliver dårligt stillet
Når valgdagen, som politikerne i månedsvis har varmet op til, endelig kommer, har vælgerne ikke noget politik at forholde sig til, når de skal sætte deres kryds på stemmesedlen, fordi politikerne har haft for travlt med at skyde hinandens forslag i sænk.

»Det er jo svært at vælge, hvem man vil have tillid til, når ingen viser, hvad de kan. Det er demokratiet, der kommer til at lide under den situation, vi har for tiden. Alle trænger til at komme ud af busken, for vælgerne vil gerne se nogle udspil, de kan danne sig mening ud fra. Hvis vi ikke får det, bliver valget bare et valg mellem, om man bedst kan lide Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V)«, siger Jørgen Elklit.

Samfundet lider under stilstanden
Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er enig i kritikken af det stillestående folkestyre.

Men skal man se på den positive side af sagen, er der også noget at fremhæve, mener han.

»Når det drejer sig om de helt store problemstillinger - for eksempel hvordan vi får økonomien på fode igen og produktiviteten til at stige - synes jeg, der kommer masser af ideer frem fra politikerne, så vælgerne kan danne sig billeder af, hvad forskellen på partierne er. Og måske er det meget godt, man ikke tager de store beslutninger lige inden et valg«, siger han.

LÆS OGSÅRosenkrantz-Theil har en løsning

For efter valget kan magten forskyde sig, og andre politiske løsninger vil dermed blive mulige.

»Samlet set er vi i en politisk fastlåst situation. For hvorfor skulle man lave afgørende beslutninger om for eksempel folkeskolen eller økonomien, hvis man ved, at forligsmulighederne kan vende efter valget? Det gør oppositionen ikke«.

Løkke bør udskrive valg nu
Selv om der kan være god, politisk fornuft i at udskyde beslutningerne til efter folketingsvalget, tager samfundet skade af at ligge brak så længe, mener Johannes Andersen. Det kan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gøre noget ved.

»Statsministeren burde måske nok være modig og sige: 'Hør nu her, vi kan ikke blive enige om tingene. Derfor udskriver jeg valg, for det er nødvendigt at hensyn til økonomien i dette land'. På samme måde burde oppositionen mande sig op og gå ind og forhandle«, lyder hans opfordring.

Regeringsblokken ligger for øjeblikket bagud i forhold til oppositionen i meningsmålingerne, men at vise sig ansvarlig og udskrive valg kunne gå hen og blive det træk, der fik befolkningen til at vende sig mod Løkke, tror Johannes Andersen.

MENINGSMÅLERENSe de seneste politiske målinger

»Jeg tror, statsministeren kunne vinde point ved at vise, at han kan træffe beslutninger, når det er nødvendigt. Lige nu tænker alle, at vi er i valgkamp, så lad os da komme i gang hurtigst muligt«, siger Johannes Andersen.

Næste valg skal udskrives, så det afholdes senest i november i år.