Hver ottende offentligt ansatte skal vælge at få sin femte ferieuge udbetalt som løn.

7.000 indvandrere uden for arbejdsmarkedet skal ind på en lav indslusningsløn.

Og erhvervslivet skal betale en afgift til at mindske sygefravær og andre sociale problemer, hvis de ikke selv gør en indsats for det.

Det er 3 ud af 11 konkrete tiltag, som kan skaffe de omstridte 15 milliarder kroner i Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan for Danmark.

Målet kan nås
Planen har i månedsvis været kritiseret for at være luftig og utroværdig, men nu præsenterer venstrefløjens tænketank for første gang et bud på, hvordan planen kan nå målet.

Planen, ’En fair løsning’, er helt central i den kommende valgkamp, og for at kvalificere debatten har Politiken bedt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) om lavpraktisk at vise, hvilke initiativer der kan tages – og hvad de vil bringe i statskassen.

En løsning med potentiale
»Hele debatten om, at ’En fair løsning’ intet potentiale har, er usaglig«, siger chefanalytiker i AE Martin Madsen, der uden problemer fandt 15 milliarder ved at regne på elementer i S-SF-planen.

»Kritikerne har kredset om, at planen kun drejede sig om at øge arbejdstiden med 12 minutter. Men gjorde man sig ulejligheden med at læse den, var der mere i det. Det er kun, hvis vi ikke kan få flere ind på arbejdsmarkedet med andre midler, at arbejdstiden skal øges«, siger han.

Borgere skal motiveres frivilligt
Beregningerne, som AE selv understreger er et idékatalog, bygger i høj grad på, at vi frivilligt skal motiveres til at arbejde mere. Hvis nogle f.eks. vil ombytte deres ret til efterløn med efteruddannelse, kan det give en halv milliard til statskassen.

Og hvis man indfører en strafafgift på deltidsarbejde, vil det motivere arbejdsgiverne til at oprette flere fuldtidsstillinger. Færre på deltid kan give 3 milliarder.

Både oppositionen og fagbevægelsen er begejstret for AE’s regnestykke.

»Jeg synes, at AE’s beregninger klart dokumenterer, at der ikke er tale om fugle på taget, når vi lover, at finde 15 milliarder kroner i varig forbedring af de offentlige finanser«, siger Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen.

Økonom: Frivillighed er usikkert
Det synspunkt er fagbevægelsen og oppositionen dog ret alene om. Både regeringen, arbejdsgiverne og en række førende økonomer skyder regnestykket ned.

»Jeg kan næsten kun finde ét instrument, der med sikkerhed forbedrer de offentlige finanser. Resten er forslag, man ikke kan have noget imod, men i praksis er det bare utrolig svært at få de effekter frem. Hvis det bare kan gøres, hvorfor har vi så ikke gjort det før?«, siger økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet. Hun støttes af andre økonomer, der også peger på, at frivillighed gør effekten af tiltag usikker.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig: »Jeg tror gerne, at AE har haft nemt ved at finde de 15 milliarder – det tror da fanden, de slynger bare tal ud. Helt ligesom Socialdemokraterne selv – vi skal bare tro på det.«

Hos arbejdsgiverne vurderer erhvervsorganisationen DI, at der ikke er 15, men blot 3 milliarder i AE-planen.

S og SF: Ingen grund til bekymring
Finansordfører for S Morten Bødskov: Vil S og SF tvinge danskerne til at arbejde mere, hvis planens andre elementer ikke virker?

»Bekymringerne helt uden grund. Vi inviterer til trepartsforhandlinger, og vi har en yderst ansvarlig fagbevægelse, som har sagt ja til at finde de 15 milliarder. Jeg tvivler på, at de selvsamme økonomer, som kritiserer beregningerne, kan pege på et eneste land, der har en mere ansvarlig fagbevægelse«, siger Morten Bødskov.