Regeringen og Dansk Folkeparti rammes for fjerde gang på få uger af en anklage om brud på internationale aftaler om, hvordan udlændinge skal behandles, når de søger om at blive danske statsborgere.

Samtidig afslører dokumenter, som Politiken er i besiddelse af, sammenstød mellem Integrationsministeriets jurister og politikere i Indfødsretsudvalget, som bestemmer, hvem der kan blive statsborgere.

En europæisk konvention, som Folketinget enstemmigt har meldt Danmark ind i, kræver, at alle afgørelser skal begrundes skriftligt.

Ansøgere får ingen forklaring
Men Folketingets Indfødsretsudvalg giver ingen forklaring til de ansøgere, som får nej til dispensation for f.eks. kravet om danskkundskaber.

»Det er sjældent, at man i dansk ret kan sige: Her er en regel, som vi ikke overholder. Men det er tilfældet her«, siger Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder – det organ, som Integrationsministeriet udpegede som rådgiver i oprydningen efter sagen om statsløse, som førte til fyring af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og nedsættelse af en undersøgelseskommission.

LÆS ARTIKELLøkke vil have uvildig undersøgelse af Rønn

»De manglende begrundelser giver mulighed for vilkårlige afgørelser, og det er alvorligt for retssikkerheden, fordi vilkårlighed rummer risiko for forskelsbehandling«, siger Eva Ersbøll.

Behnke: Der er så meget hokuspokus
Medlem af Indfødsretsudvalget Jørgen Poulsen (R): »Det er ikke et sagligt udvalg, som træffer afgørelser efter bogen. I hvert fald kun efter den bog, som siger: Dig kan vi lide, dig kan vi ikke lide«.

Tom Behnke (K), der er formand for Indfødsretsudvalget, mener, at Danmark overholder konventionen.

»Men nu er der jo så meget hokuspokus med alle de her konventioner, så jeg skal ikke være den, der påstår, at det her er helt uproblematisk«, siger han.

Tom Behnke medgiver, at de, der får afslag, aldrig får en egentlig begrundelse:

»Det ville være meget svært at sige, hvorfor udvalget har sagt nej, da flertallet kan have forskellige grunde til at sige nej. Det afgør medlemmerne fuldstændig subjektivt for hver ansøger«.

Kontorchef mener, krav er opfyldt
Alligevel mener kontorchef i Integrationsministeriet Dorit Hørlyck, at Danmark lever op til kravet om begrundelse:

»Vi oplyser om, at udvalget ikke har fundet anledning til at dispensere fra de krav, som der har været tale om, og anfører den bestemmelse, hvori kravene er anført. Dermed vurderer vi, at konventionens minimumskrav om juridisk og faktisk begrundelse er opfyldt«.

Ansøgeren ved jo godt, hvilket krav han har søgt dispensation fra. Det eneste, I fortæller ham, er, at det vil Indfødsretsudvalget ikke give ham – skal en begrundelse ikke oplyse, hvorfor han ikke får dispensation?

»Vi betragter det, vi gør, som tilstrækkeligt«, siger Dorit Hørlyck.

Sammenstød med embedsmænd
Politikerne værner om deres ret til at være sagsbehandlere og uden nærmere begrundelse vurdere, om erklæringer fra speciallæger og andre eksperter skal tages for gode varer, før de siger ja eller nej til en ansøger.

Det førte til sammenstød med embedsmænd fra Integrationsministeriet, som på et møde i 2008 ifølge Politikens kilder gjorde politikerne opmærksom på, at de var ved at træffe en afgørelse, som stred mod deres egen beslutning i en tidligere, helt tilsvarende sag.

Det fik Indfødsretsudvalget til at sætte embedsmændene uden for døren, når politikerne stemte om, hvem der skulle have lov at blive danske statsborgere.

Først i maj 2009 fik embedsmændene lov at overvære voteringen igen, men på betingelse af at de holdt sig fra at lede efter en linje i udvalgsflertallets afgørelser.

Krarup overfusede kontorchef
Få måneder senere overfusede udvalgets næstformand, Søren Krarup (DF), en kontorchef fra ministeriet og anklagede hende for at sende »pseudoansøgninger« for at gøre udvalgsmedlemmerne »møre«.

Optrinnet var så voldsomt, at Krarup efterfølgende skrev til kontorchefen og undskyldte sin opførsel.