Et tocifret milliardbeløb er ikke bare en uskyldig regneskævert, men »et markant fejlskøn«, siger Danmarks økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han reagerer på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidste år stod bag et fejlskøn på 43,6 milliarder kroner.

Et fejlskøn, der førte til en løftet pegefinger fra EU, som regeringen siden brugte til at forsvare milliardbesparelser på velfærd i form af genopretningspakken.

Regeringen kan droppe velfærdsbesparelser

I lyset af de nye tal mener overvismanden, at regeringen fint kan skippe den del af pakken, som handler om direkte velfærdsbesparelser.

»Det er et politisk valg. Ikke et nødvendigt valg«, siger Whitta-Jacobsen.

Offentligt underskud på 94,4 millioner kroner
Finansministeren fortalte i februar 2010 EU-kommissionen, at Danmark ved årsskiftet ville have et underskud på det offentlige budget på 94,4 milliarder kroner, svarende til 5,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det skøn førte til, at Danmark fik en såkaldt henstilling fra kommissionen om at spare 24 milliarder kroner, fordi det kun er tilladt i EU-regi at have et underskud på 3 procent.

LÆS OGSÅHjort: Intet EU-krav om at spare næste år

Regeringen søsatte på den baggrund genopretningspakken, der frem mod 2013 sparer netop 24 milliarder, heraf 13 milliarder på velfærdsydelser, og forklarede bl.a. i forordet til pakken:»Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark lever op til EU’s henstilling«.

Sparekrav fra EU kunne være undgået
Med et mere præcist bud fra Finansministeriet kunne Danmark have undgået sparekravet fra EU.

I det endelige nationalregnskab ender Danmark nemlig kun med et underskud på 50,8 milliarder kroner.

Det svarer til 2,9 procent af BNP, og dermed er Danmark på den korrekte side af EU-reglerne.

S: Regeringen misbruger EU
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, til at beskylde Claus Hjort Frederiksen for at have skruet på tallene for at få en EU-henstilling:

»Regeringen har villet misbruge EU som tæskestok til at legitimere kraftige nedskæringer i den offentlige sektor«.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig så langt, at behovet for at gennemføre samtlige besparelser i genopretningspakken ikke længere er alarmerende.

LÆS ARTIKEL:Hjort: Begrænsning er en stor udfordring

For Danmark har stadig behov for større reformer, men ikke nødvendigvis for her og nu at spare 13 milliarder på velfærden.

»I hvilken grad forbedringerne skal komme ved offentlige besparelser, altså de omkring 13 milliarder kroner i genopretningspakken, eller fra strukturreformer ud over genopretningsaftalens reform af dagpengeperioden, er dog et politisk valg. Ikke et nødvendigt valg«, siger overvismanden.

Claus Hjort afviser skjult agenda
Selv forklarer Claus Hjort Frederiksen en del af fejlskønnet med uventede skatteindtægter og afviser enhver spekulation om skjulte dagsordner.

»Jeg kan klart afvise, at vi laver sådan noget fusk i Finansministeriet«, siger han og holder fast i behovet for de fulde besparelser, fordi han forventer, at Danmarks underskud igen i år ryger i vejret.

LÆS MERE:»Hykleriet fra S og SF er slående«

Men Hjort kan ikke fremadrettet begrunde spareplaner med krav fra EU. Herfra lyder det nemlig, at den danske henstilling snart kan blive fjernet.

»Hvis Danmark har et underskud på under 3 procent, og det også bliver tilsvarende mindre de næste år, trækker kommissionen henstillingen tilbage i år«, siger Amadeo Tardio, der er talsmand for EU’s økonomikommissær, Olli Rehn.