Annonce
Annonce
Annonce
Politik 24. mar. 2011 KL. 10.43

Søren Pind vil udvise frikendt mand

Integrationsminister Søren Pind forsøger nu at udvise en tuneser, selvom han er frifundet for terroranklager.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Integrationsminister Søren Pind arbejder på at udvise en mand, der aldrig er dømt for noget.

Manden er tuneseren Slim Chafra, som i 2008 fik sin opholdstilladelse inddraget ved en skrivebordsafgørelse i Integrationsministeriet på mistanke om at ville dræbe bladtegner Kurt Westergaard.

LÆS ARTIKELRønn: Højesteret skal se på tuneser-sag

Der er bare et lille men: Østre Landsret gav i efteråret Slim Chafra sin opholdstilladelse tilbage, fordi Politiets Efterretningstjeneste ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser mod tuneseren, der nu lever et helt almindeligt liv i Brabrand.

Advokat i oprør
Østre Landsret dømte i øvrigt Søren Pinds eget ministerium til at betale en erstatning på 35.000 kroner i tort til tuneseren.

Slim Chafras advokat, Tyge Trier, er i oprør.

»Det ser ud til, at Søren Pind har mere travlt med at optræde i medierne end at sætte sig ind i sagerne«, siger Tyge Trier.

»Han har ganske enkelt ikke læst på lektien, for det var hans eget ministerium, der tabte sagen i efteråret«, fastslår advokaten.

LÆS ARTIKELUdvisning af mistænkt i Westergaard-sag var ulovlig

Til Berlingske Tidende siger Søren Pind, at han nu vil tage til Tunesien for at drøfte udvisningssagen med landets udenrigsminister.

Dansk Folkeparti kræver, at tuneseren sendes med ekspresfart ud af landet efter omvæltningerne i Tunesien.

ritzau