Langt den største del af befolkningen vil ikke mærke noget til det, hvis de konservative kommer igennem med deres målsætning om, at ingen danskere skal betale mere end 50 procent i skat på den sidst tjente krone.

Det viser beregninger fra Skatteministeriet, som SF's formand, Villy Søvndal, har bedt om.

Ifølge Skatteministeriets beregninger vil den rigeste tiendedel af befolkningen få 83 procent af skattelettelsen.

LÆS OGSÅK vil sænke skatten med 35 milliarder

Danskere, der tjener over 504.000 kroner, vil i gennemsnit skulle betale 14.100 kroner mindre i skat om året, hvis den konservative skattepolitik føres ud i livet.

Tjener man under 418.000 kroner, vil man derimod kun spare op til 500 kroner i gennemsnit årligt.

»Man må sige, skattelettelsen rammer solidt hos de få konservative kernevælgere, der er tilbage. Det er dem, der får hele belønningen. Alle andre får stort set ikke noget ud af det«, siger Villy Søvndal, der betragter det som en katastrofe, hvis den lave, konservative marginalskat bliver virkelighed.

»Det er det stærkeste bidrag til at øge uligheden og skævheden i Danmark, jeg har set længe. Den eneste sikre virkning af skattenedsættelsen er, at man graver huller i de offentlige kasser og øger uligheden dramatisk«, mener Villy Søvndal.

Børn og ældre betaler
Dem, der ikke får kroner og ører ud af forslaget, vil kunne mærke skattereformen ved, at der bliver skåret i den offentlige service, mener SF-formanden.

LÆS OGSÅLøkke afviser konservative skattelettelser

»Og vi ved godt, hvem der lægger penge til disse besparelser. Det er folkeskolen, det er de ældre, det er daginstitutioner og handicappede og andre udsatte grupper«, siger Villy Søvndal.

Men dem, der tjener mest, er jo også dem, der allerede har lagt flest penge i de offentlige kasser. Er det ikke fair nok, at de får lov til at beholde noget selv?

»Det gør de også. Jeg tror, at alle, der har lave indkomster, ville fortrække at bytte med dem, der har så høje indkomster, at de får lov til at betale topskat«

Positiv effekt vil ikke komme
Ifølge Skatteministeriets beregninger vil skattelettelserne øge motivationen så meget til at arbejde, at det samlet giver 5.000 fuldtidsarbejdspladser mere. Og flere unge vil søge mod længerevarende uddanelser, fordi de typisk vil føre til højere indkomst.

Men det tror Villy Søvndal ikke på.

»De har jo ikke regnet på den anden side af modellen. Selv om der skulle komme flere job, vil prisen vil være afskedigelser i den offentlige sektor«.

SF-formanden ved - af egen erfaring - at der skal mere end løfter om penge til at lokke unge til at vælge studie.

»Jeg har selv tre børn i den alder, hvor de går og overvejer uddannelse. Og uddannelse vælger de ud fra interesser, styrkeområder og den slags«, siger Søvndal.