Alle, der bor i eller flytter til Danmark, skal i fremtiden optjene ret til lægehjælp, uddannelse og sociale ydelser. Ifølge Politikens oplysninger er et udvalg under regeringen kommet frem til omkring 30 konkrete forslag på velfærdsområdet, som regeringens økonomiudvalg skal behandle i denne uge.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) står i spidsen for arbejdet. Hun ser gerne, at optjeningsprincipper for velfærd bliver langt mere udbredt end i dag.

»Tiden er kommet til, at vi skal se langt mere på optjeningsprincipper. Det er vigtigt, at man skal yde, før man kan nyde. I dag er vores system sårbart, fordi man uden videre kan nyde«, siger hun.

Ifølge Politikens oplysninger er det blandt forslagene, at udlændinge uden for EU de første to år i Danmark skal betale en del af deres lægebesøg selv. Udlændinge skal også have været i Danmark i længere tid end i dag for at modtage SU, ligesom det kan blive en realitet, at en del af SU’en optages som afdragsfrit lån.

LÆS ARTIKELRegeringen vil skære i velfærden for udlændinge

På uddannelsesområdet foreslås også et mere vidtgående forslag om, at udlændinge skal leve op til en række krav, før deres børn kan få en gratis gymnasial uddannelse.

Sværere at få ydelser
Derudover fremgår det af kataloget, at kravene for at få en række ydelser skærpes. Blandt andet foreslås det, at retten til fuld folkepension kræver 45 års ophold i Danmark mod i dag 40 år. Graden af, hvor meget man skal være i Danmark for at få førtidspension, bør hæves, foreslår regeringsudvalget, og beskæftigelseskravet for barselsdagpenge hæves.

»Vores velfærd er presset, fordi vi har en model, hvor skattekisten åbner sig efter meget kort tid. Optjeningsprincipper vil være en god løsning til at lette det pres«, siger Inger Støjberg.

De foreløbige beregninger viser, at flere optjeningsprincipper vil kunne give staten en indtægt på omkring 1 mia. kroner. Men det endelige beløb afgøres af, hvor mange områder politikerne vil inkludere, og hvor skrappe kravene bliver.

DF har foreslået stramme regler
Dansk Folkeparti foreslog i efteråret, at man skulle have betalt skat i syv år for at få adgang til velfærdsydelser.

»Der er som udgangspunkt ikke nogen ydelser, der er fredede. Det er relevant at kigge mere generelt på velfærdsområdet, hvor man kan lave den type ting, der forhindrer, at folk, der kommer udefra, bare kan komme ind og få andel i vores velfærdssamfund«, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

LÆS ARTIKELDF: Nul ydelser til indvandrere i syv år

Det er forventningen, at de endelige forslag om optjeningsprincipper er klar om et par uger, og at de bliver en del af den økonomiske 2020-plan, som regeringen begynder forhandlinger om i foråret.

Vil ikke bryde konventioner
Regeringen havde håbet, at indtjeningen fra optjeningsprincipperne var større, men konventioner og grundlov spænder ben for det ønske. EU-borgere og flygtninge kan ikke udsættes for særlige regler, og dermed vil de regler, der ikke er helt generelle, omfatte en ret lille gruppe.

»Vi kigger fordomsfrit på både ydelser og service. Men det er klart, at vi ikke vil bryde nogen konventioner, EU-love eller grundloven«, siger Inger Støjberg.

Samtidig er der internt i regeringen forskellige ønsker med arbejdet, der bærer titlen ’Udlændinges ret til velfærdsydelser’. Venstre vil signalere en hårdere værdipolitisk linje med tiltagene, mens de konservative er bekymrede for, at for mange barrierer vil skræmme højtuddannet arbejdskraft væk. En bekymring, som Dansk Arbejdsgiverforening deler:

»Det er helt, helt afgørende, at principperne ikke pålægger erhvervslivet eller medarbejderne ekstra byrder. Så vil virksomhederne forlade landet. Vores konkurrenceevne er i forvejen ikke, som den bør være«, siger direktør i DA Jørn Neergaard Larsen.