Når trafikminister Hans Christian Schmidt (V) her til morgen klokken 9 mødes med de fem partier bag Kystbaneforliget, vil han blive mødt af de første krav om at lukke DSBFirst.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at det koster en masse penge, hver eneste dag DSBFirst starter et tog op. Der er kun én vej, og det er at lukke DSBFirst ned«, siger Kim Christiansen, trafikordfører for Dansk Folkeparti.

Ikke engang hos regeringspartneren Det Konservative Folkeparti spår man DSBFirst en fremtid. »Det siger næsten sig selv, at de ikke kan fortsætte på den måde«, siger partiets trafikordfører, Henriette Kjær.

Mistanke om ulovlig statsstøtte
DSBFirst har de seneste to år haft retten til at betjene togtrafikken på Øresundstrækningen og Kystbanen. Men med et underskud på 300-400 millioner kroner og en vurdering fra Kammeradvokaten om, at selskabet har modtaget ulovlig statsstøtte fra DSB, ligner DSBFirst efterhånden en skandale.

Kammeradvokaten mener, at statsejede DSB ikke må tilføre kapital til sit datterselskab DSBFirst, fordi der er tale om unfair konkurrence, når DSB modtager et 4 milliarder kroner stort tilskud fra de danske skatteydere.

Transportministeren og de fem forligspartier skal i dag diskutere, hvad der skal ske med DSBFirst.

»Jeg vil forelægge forligskredsen en overordnet model for en plan B, som kan sættes i værk, hvis DSBFirst må opgive at fortsætte driften. Jeg har før sagt, at mit primære ansvar som transportminister i denne sag er, at der kører tog på Kystbanen. Det ansvar agter jeg at stå ved«, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

LÆS OGSÅMinister klar med nødtog på Kystbanen

Transportministeren sagde til Politiken Søndag, at han stadig håber på, at DSBFirst kan overleve, men ministeren erkender, at selskabet risikerer at gå konkurs.

Spørgsmålet er, hvor længe DSBFirst med et underskud på flere hundrede millioner kroner kan fortsætte med at drive togdrift.

»Under normale omstændigheder er det op til ejerne at acceptere et underskud, men da selskabet er delvis statsejet, er det uklart, hvordan og hvor meget DSB kan støtte DSBFirst«, siger Peter Møllgaard, leder af Institut for Økonomi ved Copenhagen Business School.

Udvidet ejerkreds eller nyt lån
Hvis DSBFirst skal overleve, kan selskabet forsøge at udvide ejerkredsen eller optage et lån uden om DSB. Politikerne på Christiansborg kan ikke direkte afgøre, om der fortsat skal stå DSBFirst på siden af Øresundstogene.

»Politikerne kan selvfølgelig sende et signal til ejerne af DSBFirst om, hvor vidt de synes, det er en god idé at fortsætte eller ej«, siger Peter Møllgaard.

DSBFirsts regnskab fra 2010 er endnu ikke fremlagt, og derfor er det uvist, hvor meget kapital selskabet reelt har at gøre godt med.

Hastemøde kan afgøre fremtiden
Hvis DSBFirst ikke automatisk bliver erklæret konkurs, er det op til bestyrelsen at vurdere, om selskabet skal fortsætte.

Traditionelt går firmaer med økonomiske vanskeligheder først i betalingsstandsning. Det indebærer, at driften bliver ført videre, men firmaet må ikke foretage sig noget ekstraordinært. Hvis DSBFirst går konkurs, kan DSB pålægges at overtage trafikken. Ministeriet kan også få en anden udbyder til at indtræde i den nuværende kontrakt, eller strækningen kan udbydes på ny.

Konkurrenter kritiserede DSB
Det var i en udbudskonkurrence, at DSBFirst vandt retten til at drive togdrift på begge sider af Øresund. Dengang mente de andre udbudskonkurrenter – blandt andet Arriva – at tilbuddet var alt for billigt og urealistisk. Derfor blev udbuddet sendt i Klagenævnet for Udbud, og regeringen fik revisorer til at regne på udbuddet. Socialdemokraterne og SF, der står uden for Kystbaneaftalen, kritiserer nu, at forligspartierne godkendte udbuddet.

Kritikken er forfejlet, mener Venstres trafikordfører.

»Det er svært som politiker at gøre mere, når både klagenævnet og revisorer siger god for det«, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både DSB og DSBFirsts bestyrelsesformand.