Det er blevet sagt igen og igen af konservative politikere gennem en årrække: Efterlønnen skal væk.

Men på dagen, hvor regeringen fremlægger sin ’Reformpakke 2020’, er der mere stille fra det lille regeringsparti. Årsagen er måske, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Politiken har slået fast, at en afskaffelse af efterlønnen ikke er nødvendig for at få økonomien til at hænge sammen de næste ti år.

»Jeg vil ikke kommentere på Claus Hjorts udmeldinger. Vi konservative står 100 procent bag regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform«, siger de konservatives finansordfører, Mike Legarth.

»Når vi indleder forhandlingerne, skal man give og tage. Det er klart, at jeg ikke forventer, at det bliver vedtaget fuldstændig i vores form«.

LÆS OGSÅRegeringen opgiver at afskaffe efterlønnen

Er du enig med Claus Hjort i, at det primære mål er at justere – og ikke afskaffe – efterlønnen?

»Jeg har ingen kommentar til Claus Hjorts udmelding«.

Omdrejningspunkt i nytårstale
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det til selve omdrejningspunktet i sin nytårstale, at efterlønnen gradvist skal afskaffes.

Det vil da også være et af punkterne i den drejebog, som i dag bliver fremlagt i Statsministeriet.

LÆS OGSÅThorning truer med at afskaffe efterløn

Men løsningen efter forhandlingerne med Dansk Folkeparti kan blive, at det politiske brede Velfærdsforlig fra 2006 bliver rykket frem, så forringelserne af efterløn og folkepension træder i kraft tidligere.

Det vil angiveligt give tilstrækkeligt milliarder i kassen til, at holdbarhedsmålet frem mod 2020 kan nås. Et mål, der ventes at blive omkring 47 milliarder kroner, hvoraf de 24 allerede er hentet hjem via regeringens genopretningspakke.

Tænker kun frem til 2020
Claus Hjort Frederiksen fastslår i Politiken, at den totale afskaffelse ikke er et kardinalpunkt.

Så hvis bare I får den justering af efterlønnen, som ligger i at fremrykke velfærdsaftalen, så er I tilfredse?

»Det er vores primære mål, ja. Så når statsministeren taler om at sætte to streger, så er det to streger under den økonomiske udfordring frem til 2020«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Pointen er, at den langsigtede holdbarhed efter 2020 ikke har hovedprioritet. Og da en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen først for alvor giver penge efter 2020, kan regeringen nå sit mål uden en afskaffelse.

LÆS OGSÅEfterlønnen er på retur helt af sig selv

Men efterlønnen skal ændres, fastslår Hjort.

»At takle efterlønsordningen leverer det væsentligste bidrag til, at vi har balance i 2020, og derfor er det jo den væsentligste del af vores forslag«.

Det ligger jo i at fremrykke velfærdsaftalen ikke helt at afskaffe efterlønnen.

»Det ligger i fremrykningen, ja«.