De radikale får drøje hug fra fagbevægelsen, efter at to dugfriske meningsmålinger begge giver blå blok over 48 procent i vælgertilslutning.

Det er den grænse, partierne betragter som magisk for, hvad der kan indhentes i en valgkamp, og dermed kan de nye tal være medvirkende til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at udskrive et hurtigt valg inden sommerferien.

LÆS OGSÅBlå blok har pludselig medvind

Oppositionens tilbagegang i meningsmålingerne får fagbevægelsen til at lange ud mod de radikale, fordi partiet stadig kæmper side om side med V og K i 2020-forhandlingerne for at afskaffe efterlønnen.

Og kritiken bliver ikke mildere af, at de radikale fortsat og klart peger på Helle Thorning (S) som ny regeringsleder.

»Hvad fanden er det for et projekt, Margrethe Vestager har gang i? Ser hun så isoleret på en gammel radikal drøm, at hun har glemt den strategiske sans og det store billede?«, spørger formand for Danmarks største fagforbund 3F, Poul Erik Skov Christensen, og fortsætter:

»Hun kan komme til at stå som konen i muddergrøften, der har fjernet efterlønnen, men giver regeringsmagten til Lars Løkke i fire år mere. Det tror jeg ikke, hendes bagland er enig i«, siger han.

LÆS OGSÅMogensen: Thorning risikerer at tabe endnu et valg

Formanden for 3F regner med, at Lars Løkke Rasmussen vil udskrive valg på sit ugentlige pressemøde på tirsdag. Fordi han ikke vil få en bedre mulighed, og fordi de radikale har givet ham alle de esser på hånden, som han skal bruge i en koncentreret valgkamp.

»Man skal nok være radikal for at forstå det. De går fuldstændig i selvsving, når de nærmer sig midten af dansk politik«, siger Poul Erik Skov Christensen, der ikke er bleg for at kalde de radikale for »utroværdige«.

Trepartsforhandlinger kan blive vanskelige
Også formanden for offentligt ansatte i FOA, Dennis Kristensen, skyder med skarpt mod de radikale.

Han hæfter sig især ved, at oppositionen har indkaldt fagbevægelsen til trepartsforhandlinger, samtidig med at de radikale nægter at opgive kampen mod efterlønnen.

»Hvordan forestiller de sig, at de kan være en del af en ny regering eller en del af det parlamentariske grundlag, samtidig med at de går imod en helt central del af den økonomiske politik?«, spørger Dennis Kristensen.

LÆS OGSÅK: Vi er klar til valg hver eneste dag

Han mener, at de radikale dermed spænder alvorligt ben for oppositionens politik.

»Det er, som om de siger, at vi peger på Helle Thorning som statsminister, men vi vælter jeres regering ved først kommende lejlighed«, siger han med henvisning til, at de radikale selv efter en valgsejr til rød blok angiveligt vil holde fast i ønsket om at afskaffe efterlønnen.

De radikale holder fast
Fagforbundenes kritik får dog ikke de radikales finansordfører Morten Østergaard til at ændre kurs.

Han henviser i stedet til, at den uenighed, der er mellem Radikale, S og SF om efterlønnen, har været gældende hele den seneste valgperiode.

»Vi har hele tiden stået fast på, at det bedste for dansk økonomi vil være at afskaffe efterlønnen. At det så kommer bag på nogle, at vi holder fast på det, vi siger, det er deres problem og ikke vores. Vi arbejder ufortrødent videre mod to mål – en ny regering, men også, at vi skal være økonomisk ansvarlige med en ny efterlønsreform. Det står vi fast ved«, siger Morten Østergaard.

Den radikale næstformand sender i stedet bolden tilbage mod fagforbundene og deres tale om splittelse i rød blok:

»Man skal være varsom med skræmmekampagner, for de kan vise sig at blive en selvopfyldende profeti. Og fagbevægelsen er stadig svar skyldig med hensyn til de 15 milliarder, som den har lovet Helle Thorning at finde. Det kan de give et bud på i stedet for«, siger han.

Så de radikale vil ikke opgive kampen mod efterlønnen?

»Hvis vi får mulighed for at afsaffe efterlønnen, så gør vi det, men det er meget vanskelige forhandlinger med for eksempel Dansk Folkeparti, der er imod, og det er ikke til at sige, om der kan opnås et resultat, der er godt nok«.

Kan der ske noget mellem nu og valgdagen, der ændrer på, at I vil kæmpe for at få afskaffet efterlønnen?

»Kan den sten ryddes af vejen inden et valg, så er der mindre at diskutere bagefter, for så er efterlønsreformen på plads. Men det er en risiko, at vi ikke kan opnå et resultat nu, og så må vi tage den videre til de kommende forhandlinger om et regeringsgrundlag«.

Er de radikale klar til et valg nu?

»Jeg synes, der burde have været valg for længe siden. Og det er vigtigt at sige, at vi helt klart og uomtvisteligt peger på Helle Thorning som statsminister«.