Efter flere ugers forhandlinger i Finansministeriet er tilbagetrækningsreformen faldet på plads.

Ændringerne er i tre hovedpunkter: En ny efterlønsordning, fremrykning af velfærdsaftalen og seniorførtidspension.

Helt konkret indeholder aftalen ifølge Finansministeriet følgende grundlæggende ændringer:

Efterlønsordningen:

• Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år gradvist fra 2018-2023.
• Efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, 63 år i 2020 og 64 år i 2023.
• Efterlønssatsen fastsættes til en maksimal dagpengesats for hele efterlønsperioden.
• Efterlønnen målrettes den laveste indkomst, så man har en pensionsformue over en million, kan du ikke få efterløn.
• Mulighed for skattefri udbetaling af ens efterlønsbidrag, hvis man udmelder sig ordningen i 2012.

Pension:

• Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
• Der indføres en seniorførtidspension, der sikrer en enkel adgang til førtidspension for personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv.
• Seniorførtidspension er ikke afhængig af, at ansøgeren har betalt til ordningen.

Aftalens økonomiske konsekvenser:

• De offentlige finanser forbedres med 18 milliarder kroner i 2020.
• På den lange bane styrkes den danske økonomi med 10 milliarder.
• Beskæftigelsen øges med 65.000 personer i 2020.
• Bruttonationalproduktet øges med 47 milliarder kroner i 2020