Annonce
Politik 31. maj. 2011 KL. 23.01

Flertallet bag udlændingestramninger smuldrer

LA spænder ben for regeringen og DF's aftale, der skal få kommunerne til at sende flere udlændinge ud af landet.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Regeringen og Dansk Folkeparti står til at komme i mindretal på en af de helt centrale dele af de udlændingestramninger, som er et led i de netop overståede forhandlinger om regeringens økonomiske 2020-plan.

Det er forslaget om, at kommunerne skal have en kontant bonus, når de overtaler udlændinge til at forlade Danmark – den såkaldte repatriering.

»Forslaget om repatriering er dårligt, for det virker som øgede offentlige udgifter. Derfor stemmer vi imod, hvis ikke vi får lavet en aftale med regeringen«, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Malou Aamund smutter
Når Liberal Alliance pludselig har fået en nøglerolle, skyldes det valgteknik.

fakta stramninger

  • Som en del af forhandlingerne om regeringens 2020-plan er der indgået en aftale, der strammer udlændingepolitikken.
  • Kommuner får 25.000 kroner i bonus, hver gang de overtaler udlændinge til at flytte tilbage til deres hjemland – den såkaldte repatriering.
  • Reglerne for udvisning skærpes, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.
  • Aftalerne skal konkretiseres i to lovforslag, der netop er blevet fremsat. De skal efter planen vedtages 24. juni.

På søndag forlader venstrepolitikeren Malou Aamund Folketinget. Hun blev oprindelig valgt for Ny Alliance, der siden er blevet til Liberal Alliance, og hendes plads tilfalder derfor Liberal Alliance, som nu kræver indflydelse.

»Hvis ikke vi har en aftale med regeringen, stemmer vi ikke for de forslag på integrationsområdet«, fastslår Simon Emil Ammitzbøll.

LÆS FAKTADen samlede 2020-aftale inklusiv vækstpakken

Regeringen mangler et enkelt mandat i at have flertal, og det bliver heller ikke kristendemokraten Per Ørum Jørgensen, der vil levere det.

»Som det ser ud nu, er det højst sandsynligt, at vi stemmer imod. Det der med at give kommunerne en dusør for at sende folk ud af landet er forkert«, siger Per Ørum Jørgensen, der i sidste uge forlod forhandlingerne.

Regeringen på stemmejagt
Derfor måtte integrationsminister Søren Pind (V) kæmpe for at løse problemet, mens resten af Folketinget i dag var optaget af afslutningsdebat.

I folketingssalen kunne man se ham løbe spidsrod mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Simon Emil Ammitzbøll og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.

Sidstnævnte var efter Politikens oplysninger rasende over udsigten til, at Liberal Alliance kunne få indflydelse på aftalen, der er en del af betalingen til partiet for at acceptere forringelserne af efterlønnen.

Næstformand Peter Skaarup (DF) afviser at genåbne aftalen.

»Det har jeg svært ved at se. Vi har jo lavet en aftale med regeringen, og derfor må det være regeringens opgave at se, hvordan der kan laves flertal for forslaget«, siger han.

Hvis der ikke er et flertal, så skaffer vi et flertal

Karsten Lauritzen, integrationsordfører, Venstre

LÆS OGSÅSidste 2020-aftale er forhandlet på plads

Både regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere talt om at fremsætte forslaget, uanset der ikke var flertal. Tanken var, at Socialdemokraterne ikke ville turde stemme imod et forslag om udlændingestramninger så tæt på et valg, men den teori skyder Socialdemokraterne ned.

»Forslaget, som det ligger, har vi meget svært ved at se fornuften i, så det kan vi ikke stemme for. Vi synes, repatriering er en glimrende ting, men vi vil ikke være med til, at kommunerne skal belønnes for det«, siger Henrik Dam Kristensen.

Betaling til LA
Derfor kommer regeringen ikke uden om at finde en løsning i forhold til Liberal Alliance, så partiet enten stemmer for lovforslagene eller undlader at stemme, hvilket også ville kunne få forslagene igennem. Simon Emil Ammitzbøll siger, at det vil kræve en konkret politisk aftale.

»Der er to forskellige veje, man kan gå. Enten kan man ændre ved de konkrete forslag, eller også kan man give os noget andet«.

Så I ville godt kunne stemme for noget, I er imod, hvis I får indrømmelser andre steder?

»Sådan er det på Christiansborg. Hvis man vil have noget, må man også give noget«, siger han.

Ved ikke lige, hvad LA skal have
Hvad betalingen konkret skal være, vil han ikke løfte sløret for. Heller ikke Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, er meget for at forholde sig til det nyopståede problem.

»De aftaler, der er indgået, er indgået, og lovforslagene er fremsat, så de ligger, som de er. Men jeg er sikker på, at regeringen nok skal få flertal«, siger han.

Men det er vel ikke til at løbe fra, at der lige nu ikke er et flertal?

»Jeg håber og tror, der vil være et flertal for den fornuftige politik, vi har på det her område. Og hvis der ikke er et flertal, så skaffer vi et flertal«.

Og hvordan vil I betale Liberal Alliance?

»Puha, det ved jeg sørme ikke«, siger Karsten Lauritzen.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra integrationsminister Søren Pind. Ifølge Politikens oplysninger er en mulig løsning at lave en særskilt aftale med Liberal Alliance, så de allerede indgåede aftaler ikke genåbnes, hvilket Dansk Folkeparti ikke vil acceptere.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe