Grundlovsdag er nærmest som en folkelig krammer, som vi går rundt og giver hinanden. Men når et valg og muligvis også en magtovertagelse trænger sig på, bliver det anderledes.

Det siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær, tidligere pressechef for den konservative folketingsgruppe.

»De år, hvor der ikke skal holdes valg, har dagen en meget lille betydning som politisk platform og kan slet ikke konkurrere med den rolle, 1. maj spiller for partierne til venstre for midten«, vurderer Krause-Kjær.

Henvender sig til kernevælgerne
Det er hans opfattelse, at politikerne ikke ser grundlovsdag som en dag, hvor der skal erobres nyt terræn.

»I deres taler henvender de sig overordnet til partiets kernevælgere. Måske er målgruppen faktisk endnu mindre og begrænser sig til det umiddelbare bagland«.

Niels Krause-Kjær forklarer, at dagen historisk set altid har været afviklet efter en særlig 'dramaturgi', som i princippet ikke flytter sig ret meget.

LÆS ARTIKELThorning på Grundlovsdag: Konservative skal da være velkomne

»Til dramaturgien hører også, at man ikke tæsker for meget på sine politiske modstandere, men netop i et valgår sker der så det, at politikerne lægger stilen om«.

Kommentatoren henviser til den grundlovstale, som senere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holdt det år, de borgerlige sikrede sig regeringsmagten.

Hårdt angreb på Vestager
I år har hæfter han sig ved det angreb, Venstres Kristian Jensen retter mod de Radikale og Margrethe Vestager.

»Det er lige til kanten og fremsættes kun, fordi vi står foran et valg«.

Engell: Næsten dårlig stil af Løkke
Politisk kommentator og tidligere konservativ partileder Hans Engell fastslår, at Grundlovsdag er en dag, der kalder på samling og forening, og netop denne dag komme vælgerne for at høre, hvad deres politikere står for, ikke hvad de synes om deres politiske modstandere.

»Derfor vil jeg kalde det lige på kanten og dårlig stil, når Lars Løkke Rasmussen bruger sin tale til at minde om, hvorledes en tidligere statsminister brød et løfte om efterlønnen«, tilføjer han.

LÆS ARTIKELLøkke på Grundlovsdag: S-SF taler Danmark ned i et sort hul

Engell erindrer fra sin tid som politiker, hvad talen gerne skulle indeholde for at stille vælgerforeningen tilfreds.

»Jeg skulle helst sige noget morsomt og lidt drilsk, men ligesom på et ordentligt niveau. Og så i øvrigt holde en såkaldt klassisk tale, hvor jeg trak tråde tilbage i tiden og reflekterede over grundlovens betydning for samfundet i dag«.

Skriver selv talerne
Hans Engell gør opmærksom på, at grundlovsdag som demokratiets festdag er den dag, hvor vælgerforeningerne mobiliserer deres medlemmer. Det er primært dem, som dagen og talerne er henvendt til. Og så skal solen skinne og Dannebrog flagre.

Ifølge Hans Engell har dagen også stor betydning for den store skare af folketingskandidater rundt omkring i landet.

»De skriver typisk selv deres taler og skal denne dag dokumentere, at de kan deres historie og forstår at sætte grundloven ind i en aktuel sammenhæng. Det er ligesom en lille eksamen, hvor de møder deres vælgere i øjenhøjde«, slutter Hans Engell.