Danmark vil komme i strid med FN's racismekonvention, hvis Folketinget følger et forslag fra tænketanken Cepos om at ændre straffelovens racismeparagraf.

Det fastslår justitsminister Lars Barfoed (K) fredag aften, efter at forslaget fra tænketankens chefjurist fredag har været stærkt omtalt i flere medier.

Forslaget fra chefjurist Jacob Mchangama blev først trykt i Ugeskrift for Retsvæsen i juni, og Berlingske Tidende rykkede fredag ud med en stor omtale af idéen.

Han vil ændre den omstridte paragraf, så det bliver lovligt at håne, true og tale nedværdigende om for eksempel bøsser, muslimer eller andre grupper.

Kun hvis de grove ord vil bringe den offentlige fred og orden i fare, skal de være strafbare, mener Mchangama.

Vanskelig at ændre
I første omgang har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen støttet ændringen.

Men justitsminister Lars Barfoed ryster på hovedet.

»Efter min opfattelse vil det være meget vanskeligt at ændre paragraffen på en måde, som indskrænker dens anvendelsesområde, uden at dette ville rejse spørgsmål om foreneligheden med vores internationale forpligtelser«, udtaler ministeren.

Han tænker især på Danmarks forhold til FN's konvention mod racisme.

Det vil ikke være muligt at indskrænke paragraffens anvendelsesområde uden at komme i konflikt med netop racismekonventionen.

I øvrigt afviser ministeren argumentet for ændringen - nemlig påstanden om at ytringsfriheden har det for svært.

Allerede i dag lægger dommerne stor vægt på ytringsfriheden, så der kun bliver dømt i grovere tilfælde, fastslår Lars Barfoed.

Han kan heller ikke se, at ytringsfriheden begrænses unødigt at paragraffen i straffeloven.