Annonce
Politik 15. jul. 2011 KL. 03.00

Haarder undsiger fedme-skatter

Stik imod regeringens politik afviser sundhedsminister Bertel Haarder, at de øgede afgifter på fedt og sukker har nogen effekt.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En hjørnesten i regeringens politik mod fedme bliver nu kritiseret af regeringens egen sundhedsminister, Bertel Haarder (V).

Regeringen og Dansk Folkeparti hævede for to år siden afgifter på fedt, is, chokolade, sukkervarer og sukkersød sodavand for at presse danskerne til sundere kostvaner. Men Bertel Haarder erkender, at hævede afgifter næppe får danskerne til at putte flere sunde fødevarer i indkøbskurven og lade usunde stå på hylderne.

»Problemet er, at fødevarer i almindelighed beslaglægger en så lille del af velfærdsdanskerens indkomst, at man slet ikke reagerer på afgifterne«, siger han.

LÆS ARTIKELOvervægtige afviser for mange kilo på sidebenene

Så virker det heller ikke at ændre på afgifterne, som I har gjort?

»Nej. Man kan håbe på, at selve signalet, debatten om det og det, at der trods alt er nogen, som reagerer, at det trods alt har en effekt. Og så giver det jo også penge i statskassen, som man kan bruge til at nedsætte andre skatter med. Men det grundlæggende problem er, at vi kun bruger omkring fem pct. af vores indkomst på fødevarer. Selv hvis det blev fem en halv pct. i kraft af en hel masse afgifter, vil det ikke påvirke adfærden i supermarkedet særlig meget«.

DF enige
Da regeringen for et par år siden lagde sin politik om hævede afgifter frem, lød der ellers optimistiske toner fra daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Under overskriften »Nye afgifter giver mere sundhed« fastslog ministeren i en pressemeddelelse, at højere afgifter »er et vigtigt skridt på vejen mod en højere middellevetid i Danmark«. En københavnerstang ville stige 18 øre i pris, mens en pose matadormix ville blive 80 øre dyrere.

I dag siger Jakob Axel Nielsen:

»Isoleret set kan man ikke se nogen virkning af at hæve afgifterne på usunde fødevarer. Men sammen med andre værktøjer vil det medvirke til højere levetid«.

LÆS OGSÅHvad tænker du, når du ser dette billede?

Hos DF er sundhedsordfører Liselott Blixt helt enig med Bertel Haarder:

»Hævede afgifter virker ikke. Folk køber det samme, og flere udvikler fedme«.

Den konservative ordfører Vivi Kier tør ikke fælde dom over effekten af, at afgifterne er blevet sat op.

LÆS ARTIKELDennis håber, at han ikke fucker det op

»Men det er ikke den vej, vi skal gå for at bekæmpe fedme. Så ender vi med kun at kunne købe skummetmælk og gulerødder. Vi skal ikke pakke borgerne ind, men i stedet lære børnene at spise sundt«.

Socialdemokraterne ønsker at hæve afgifterne på fedt og sukker endnu mere.

»Det er ejendommeligt, at Bertel Haarder underkender den politik, han har været med til at gennemføre«, siger partiets ordfører, Flemming Møller Mortensen.

Haarder til industrien: Fjern varerne
Regeringens egen Forebyggelseskommission har også anbefalet øgede afgifter på usunde varer. Formand Mette Wier fastslår, at både teori og empiri viser, at når en fødevare bliver dyrere, så bliver der solgt mindre af den. Men hun giver Bertel Haarder ret i, at danskerne bruger få penge på mad i forhold til andre lande.

»Derfor bør regeringen faktisk hæve afgifterne endnu mere på de billige og sundhedsskadelige ingredienser i de usunde fødevarer, hvis den for alvor vil flytte danskernes forbrug«.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti ingen planer om, men Bertel Haarder opfordrer fødevareindustrien til at fjerne nogle usunde varer fra markedet og erstatte dem med sundere: »Det burde de. Men det kan vi ikke tvinge dem til«.

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Kultur
27. maj. KL. 18.01
spænding. Adam Price, der har hovedforfatter til den danske tv-serie 'Borgen' tør ikke forvente sig for meget af aftenens Bafta-uddeling, selv om serien er nomineret. (arkivfoto) - Foto: Astrid Dalum

Adam Price før prisuddeling: »Hvis vi vinder? Så vil vi være intenst stolte«

To danske tv-serier er nomineret til de britiske Bafta-priser, der uddeles i aften.

Cykling
27. maj. KL. 17.19
lyserødt. Ryder Hesjedal var allerhøjest nævnt blandt outsiderne til en samlet sejr i Giro d'Italia. Men canadieren endte helt til tops efter en flot afsluttende enkeltstart. - Foto: DANIELE BADOLATO (arkiv)/AP

Giro-vending: Canadisk overraskelse stjæler samlet sejr

Ryder Hesjedal tager den samlede Giro-sejr fra Rodriguez efter flot temporidt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe