Terror i Norge

22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Kan en barsk debatkultur anspore til vold?

Det spørgsmål stilles nu også herhjemme oven på tragedien i Norge, hvor massemorderen Anders Behring Breivik for første gang i går satte ord på, hvorfor han i fredags dræbte 8 mennesker med en bombe og henrettede 68 unge under en socialdemokratisk sommerlejr på Utøya.

»Enhver person med samvittighed kan ikke tillade sig at se sit land blive koloniseret af muslimer«, sagde Breivik ifølge dommer Kim Heger på et lukket retsmøde i Oslo:

»Arbeiderpartiet har svigtet sit land, og prisen for forræderiet blev betalt«, fortsatte han.

Selv om ingen dansk politiker har opfordret til vold, så spørger flere nu, om tonen i debatten er blevet så skinger, at den kan misbruges af folk som Breivik, der i sit manifest netop roste Danmark for at turde at tale åbent om tingene.

»Når der er skarpe synspunkter både på den ene og den anden side, kan det få ekstreme kræfter til at blive opmuntret til at tænke endnu mere ekstremt. Men der vil altid være galninge, så man skal passe på ikke at overfortolke«, siger Lars Hovbakke Sørensen, forsker i internationale studier ved Aarhus Universitet.

»Vi siger, hvad fanden vi vil«
Professor ved politihøjskolen i Oslo og ekspert i politisk vold, Tore Børgo, peger direkte på Dansk Folkeparti i Danmark:

»Det er klart, at de indvandrerkritiske partier bør overveje, hvor langt de går med at sprede fjendtlighed. Man må sige, at Dansk Folkeparti i Danmark er gået en del længere end norske partier, når det gælder de mest hadske udtalelser«.

Den slags påstande gør Dansk Folkeparti rasende.

»Det giver ikke anledning til nogen former for selvransagelse. Overhovedet ikke. Der er ikke så meget som en millimeter af en brøkdel, hvor vi føler nogen form for ansvar for, hvad der er foregået i Oslo«, siger ledelsesmedlem Søren Espersen (DF).

Du mener ikke, at nogen ville kunne se en form for moralsk retfærdiggørelse af deres handlinger i en hård politisk retorik?

»Jo, hvis vi havde opfordret til vold. Ellers ikke. Hvis vi overhovedet gik ind på den tankegang, ville der ingen fri politisk debat være i landet. Vi har en skarp debat, og vi siger, hvad fanden vi vil. Men vi bruger ikke vold, og vi opfordrer ikke til vold. Dér går skillelinjen«, siger han.

Ellemann-Jensen: Hård debat ansporer til tragedier
Men den opdeling er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) ikke enig i. Han peger på, at de synspunkter, der har drevet Breivik, findes i debatten overalt i Europa, også i Danmark.

»Man siger ting i udlændingedebatten i dag, som man ikke kunne drømme om for 10-20 år siden. Det er klart, at det er med til at skabe sådan nogle tragedier som i Norge; det er jeg ikke i tvivl om«.

Søren Espersen siger, at der går en skillelinje mellem dem, der bruger ordet, og dem, der bruger vold.

»Men den skillelinje – har vi set i Norge – kan åbenbart være ganske smal. Man kommer ikke uden om, at ved at hidse folk op og slå om sig med de udtryk, vi finder i debatten, er man med til at skabe en stemning«, siger Ellemann-Jensen.

På nettet kan man skjule sig
Det er særligt debatformen på nettet, hvor det ofte er muligt at skjule sig bag anonymitet, der er i søgelyset. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) vil trække en grænse.

»Vi er nødt til at have en debat om, at vi selvfølgelig skal have ytringsfrihed, men man skal også stå til ansvar for sine ytringer. Vi er nødt til at diskutere, hvordan man kan få en mere effektiv ramme for, at folk skal stilles til ansvar for det, de skriver«, siger Henrik Sass Larsen og fortsætter: »Jeg vil gerne bebude, at uanset hvem der vinder valget, så er det en bunden opgave at se hele dette område igennem«.

Det vil justitsminister Lars Barfoed (K) ikke afvise. Men han mener, problemet rækker ud over netdebatten.

»Det er jo ikke der, det starter. Det er der, det slutter. Det kan godt være, man skal overveje det, men vi kan ikke straffe os ud af det her«, siger ministeren.