Annonce
Politik 30. jul. 2011 KL. 10.54

DF kalder kritisk Lars von Trier nazist og pervers

Søren Espersen giver ikke meget for Lars von Triers kritik af Dansk Folkeparti.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Terror i Norge


22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Dansk Folkeparti vil ikke påtage sig et medansvar for et debatklima, som kan have fået den norske massemorder Anders Behring Breivik til at tro, at hans holdninger og afledte gerninger var legitime.

I et interview med politiken.dk mener den anerkendte danske instruktør Lars von Trier, at danskerne skulle have kæmpet mere imod at blive det, terroristen i sit manifest kalder det eneste anstændige land på grund af den danske politik over for muslimer.

LÆS OGSÅLars von Trier fortryder 'Dogville' efter det norske massemord

Trier mener at den danske »udlændingefjendtlighed« og »islamforskrækkelse« har »spredt sig til hele Norden og er også til stede i hovedet på Breivik og giver ham måske den undskyldning, han skal bruge«.

»Jeg synes, at der går en direkte linje fra Pia Kjærsgaards (DF's partileder, red.) menneskesyn og til Utøya. Man må kræve, at Pia Kjærsgaard træder frem og tager sin del af ansvaret for det, der er sket i Norge«, siger von Trier i interviewet.

Nazist, psykisk syg og pervers
Men sådan et ansvar påtager Dansk Folkeparti sig ikke, understreger allerede DF's weekendpressevagt, som ikke vil lade politiken.dk tale med Pia Kjærsgaard, fordi Lars von Trier - som pressevagten kalder psykisk syg og nazist - ikke er på niveau med partilederen.

I stedet er det partiets udenrigsordfører og tidligere spindoktor Søren Espersen, som er talsmand på sagen.

»Det er interessant at det kommer fra en erklæret nazist og samtidig fra en mand, som har lavet voldsfilm af den mest perverse karakter, som ifølge Breivik selv har inspireret til hans udåd«, siger DF-talsmanden.

DEBATFilminstruktør: Krarup gødede jorden for terror

Dermed henviser Espersen til et sarkastisk pressemøde på Cannes, hvor Lars von Trier kaldte sig selv nazist - en bemærkning han senere måtte undskylde - samt til filmen Dogville, som har en voldsom slutning, Lars von Trier nu beklager, fordi Breveik kunne lide den.

»Jeg synes, det er uanstændigt at Lars von Trier så pludselig vender pilen om mod os«, siger Søren Espersen.

Det er så unfair
Han afviser Lars von Triers præmis om, at voldshandlingen voksede ud af en kontekst, hvor den antimuslimske bevægelse er blevet større og mere kommunikerende, blandt andet ansporet af Dansk Folkeparti.

»Hele diskussionen er forkvaklet og har gjort mig edderspændt rasende lige fra dag et«, siger Søren Espersen.

»Det er så unfair. Ambassadeafbrændingerne efter Muhammedkrisen fik vi også skylden for. Vi kan næsten ikke sætte en fod rigtigt, uanset om det er rasende islamister, perverse autonome eller det er Anders Breivik«, siger han.

Søren Espersen afviser, at den 32-årige massemorder kan have følt sig legitimeret af det debatniveau blandt andet Dansk Folkeparti har bidraget til.

SIGNATURDet fælles ideologiske tankegods

»Jeg accepterer ikke mellemstationer, hvor ændringer i debatniveauet fører til at personer ender med at lave terror. Der er ingen sammenhæng mellem et debatniveau - uanset hvor skarpt det er - og vold og terror. Hvis man accepterer at andre har bidraget til hans handlinger, umyndiggør man Ander Breveik«, siger talsmanden.

Var det fordi hans far rejste fra ham?
Dermed vil Søren Espersen heller ikke gå med til, at personer og deres ekstreme handlinger er et produkt af den tid og sammenhæng de lever i.

»Er det fordi hans far rejste fra ham, fordi han fik ymer i stedet for yoghurt, fordi han blev tvunget til at spise gulerødder? Det giver ingen mening overhovedet. Holdninger interesserer mig ikke - det er handlingen, der er interessant«, siger politikeren.

LÆS OGSÅNorsk presseforbund: Flere ekstreme synspunkter skal i medierne

»Vi må ikke tage skylden fra Anders Breveik. Man tager selv det skridt fra debat til vold og terror. Det er ikke andre der skal have ansvaret eller skylden. Jeg føler mig ikke det mindst ramt, og agter ikke at ændre noget i min retorik«, siger Søren Espersen.

Han afviser samtidig at krigsretorikken i anti-islamdebatten kan tages bogstaveligt af personer som massemorderen.

»Det politiske sprog er et kampsprog, som når Socialdemokraterne taler om arbejderbevægelsens internationale kampdag, eller når man snakker om at 'gå på barrikaderne' eller 'marchere imod'. Det er krigssprog og har været det siden Adam og Eva«, siger han.

Vil ikke smide håndgranater i moskeer
Dermed tøver han heller ikke med selv at bruge den militaristiske retorik.

»Når jeg maner til kamp mod islams fremtrængning, så mener jeg det Søren spilleme. Men jeg mener da ikke vi skal smide håndgranater ind i moskeerne«, siger han.

LÆS OGSÅNorsk islamekspert: Dæmp krigsretorikken, Lars Hedegaard

Også han afviser at hans partileder Pia Kjærsgaard skal tage sin del af ansvaret.

»Det vil vi lige så lidt som jeg vil give Lars von Trier - selv om han er erkæret nazist og laver perverse voldsfilm - en knivspids af ansvaret. Pia Kjærsgaard har sagt sandheden i forhold til det hun mener når det gælder islams farlige fremtrængning i Europa, som vi er nødt til at bekæmpe. Det er uanstændigt at klistre Anders Breiviks ansvar på andre«, siger DF-talsmanden.

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Kultur
27. maj. KL. 18.01
spænding. Adam Price, der har hovedforfatter til den danske tv-serie 'Borgen' tør ikke forvente sig for meget af aftenens Bafta-uddeling, selv om serien er nomineret. (arkivfoto) - Foto: Astrid Dalum

Adam Price før prisuddeling: »Hvis vi vinder? Så vil vi være intenst stolte«

To danske tv-serier er nomineret til de britiske Bafta-priser, der uddeles i aften.

Cykling
27. maj. KL. 17.19
lyserødt. Ryder Hesjedal var allerhøjest nævnt blandt outsiderne til en samlet sejr i Giro d'Italia. Men canadieren endte helt til tops efter en flot afsluttende enkeltstart. - Foto: DANIELE BADOLATO (arkiv)/AP

Giro-vending: Canadisk overraskelse stjæler samlet sejr

Ryder Hesjedal tager den samlede Giro-sejr fra Rodriguez efter flot temporidt.

Annoncer
Annoncer