Kommunerne skal tvinges til at ansætte et minimum af pædagoger i deres vuggestuer og børnehaver, så personalet også kan nå andre ting end at skifte bleer og tørre næser.

Sådan lyder kravet fra den radikale leder, Margrethe Vestager, der på landsplan over de næste cirka fem år vil ansætte 3.000 flere pædagoger, så alle daginstitutioner som minimum kommer op på landsgennemsnittet.

»Hele diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, handler om at investere i de næste generationer. Der kan vi gøre meget mere for de allermindste børn, der tilbringer mange, mange timer i daginstitution hver dag«, siger Margrethe Vestager.

LÆS OGSÅ Leg er da også læring

Helt konkret skal de 3.000 ekstra pædagoger medvirke til, at der i alle landets vuggestuer højest er 3,2 børn pr. fuldtidspædagog eller pædagogmedhjælper, og i hver børnehave højest er 6,3 børn pr. fuldtidspædagog eller medhjælper.

Samtidig skal balancen mellem uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere sikres, så der i børnehaverne skal være mindst tre pædagoger for hver to medhjælpere, mens der i vuggestuerne skal være mindst én uddannet pædagog for hver medhjælper i vuggestuerne.

Minister afviser normeringer
Forslaget fra de radikale kommer en uges tid efter, at socialminister Benedikte Kiær (K) i Politiken blæste til kamp mod en »dybt forældet pædagogik fra hippietiden« i vuggestuerne, der ifølge ministeren mest går ud på fri leg.

Men ifølge Margrethe Vestager er der ikke noget galt med pædagogerne – ud over at de er for få.

»Vi har en udmærket pædagoguddannelse og mange dygtige og dedikerede pædagoger. Men når vi i mange år har haft en normering i forhold til folkeskoleklassers størrelser, så er det også på tide, at vi får det i børnehaver og vuggestuer«, mener Vestager.

LÆS MEREMinister vil gøre op med den frie leg i vuggestuer

Ifølge hende koster de 3.000 ekstra pædagoger omkring 900 millioner kroner om året, som der ifølge Vestager er plads til i partiets reformplaner for dansk økonomi. Pengene skal tilføres kommunerne via bloktilskuddet, så de kommuner, der i dag ligger pænt – altså over landsgennemsnittet – ikke bliver straffet for det.

Socialminister Bendikte Kiær afviser dog, at minimumsnormeringer er svaret på bedre daginstitutioner, og hun undrer sig over, at »Margrethe Vestager nu vil overtage driften af landets daginstitutioner«.

»Jeg har det svært med meget stive minimumsnormeringer, som vi definerer fra Christiansborg«, siger socialministeren, der afviser, at hun dermed prioriterer kommunernes selvbestemmelse højere end kvaliteten af den pædagogiske indsats:

»Nej, det gør jeg ikke. At sikre god kvalitet i institutionerne handler om andet end normeringer. Det drejer sig også om, hvordan man indretter hverdagen på institutionerne, og om man bruger de bedste metoder. Jeg går ind for at stille nogle klare målkrav, og så er det kommunernes pligt at sørge for, at man når de mål«.

LÆS OGSÅBørnepsykiater: Ministers vuggestueforslag er ren utopi

Den tilgang har dog diskvalificeret sig selv, mener Margrethe Vestager.

»Det, der har overbevist mig, er, at de nogle steder er så pressede, at det bare ikke holder. Hverken børnenes hverdag eller personalets arbejdsmiljø«, siger hun.

Er det her ikke bare en klassisk overbudspolitik nu i radikale klæder?

»Det er udtryk for en meget klar prioritering. Som de fleste ved, så er de offentlige kasser tomme i de her år, og derfor er forslaget udtryk for, at vi ønsker at prioritere det her område i stedet for andre ting. I vores reformplaner er der plads til den prioritering«.

Hvad så med det kommunale selvstyre, som I plejer at hylde?

»Nu er det jo os (staten, red.), der betaler, for der følger jo penge med. Vi siger jo ikke bare til kommunerne, at sådan skal I gøre, og I må selv finde pengene«.

Kun den basale omsorg nås
En af de kommuner, der i høj grad ville skulle rette gevaldigt ind efter det radikale forslag, er Holstebro Kommune.

Her er der ifølge Danmarks Statistik 6,9 vuggestuebørn per fuldtidsansat pædagogisk personale – altså godt dobbelt så mange, som de radikale vil tillade.

Og det kan mærkes, lyder det fra pædagogisk leder af vuggestuen Jættehøj i Holstebro, Anna Marie Kehlet.

»Det går ud over omsorgen for det enkelte barn. De basale ting skal vi selvfølgelig nok sørge for, men de ting, der ligger ud over det, kommer i baggrunden. Vi har rigtig mange tosprogede, og der er det vigtigt med fokus på sproget og få talt med de enkelte barn. Sætte ord på alle de ting, vi går og gør. Det er noget af det, vi har svært ved at nå«, forklarer Anna Marie Kehlet.

LÆS OGSÅBesparelser giver færre pædagoger og flere lukkedage

Socialordfører Mette Frederiksen (S) og finansordfører Ole Sohn (SF) glæder sig over det radikale forslag og mener, at det ligger i tråd med S-SF’s 2020-plan.

»Vi opererer ikke med en decideret normering i vores plan, men i og med at vi vil prioritere området højere, så skal vi nok kunne finde en løsning sammen med de radikale«, siger Ole Sohn.

BUPL’s formand, Henning Pedersen, er måske ikke overraskende »vældig begejstret« over forslaget.

Men Henning Pedersen, ville BUPL ikke først være helt tilfreds, hvis normeringen var én pædagog per barn?

»Nej, selvfølgelig kan vi da godt følge, at der skal være en fornuftig balance, så man kan finansiere det. Men som det er nu, skraber man bunden«, siger Henning Pedersen.