Hvis Danmark skal sparke gang i væksten og beskæftigelsen her og nu, er det langt mere effektivt at gå i gang med at bygge broer og renovere skoler end at give folk skattelettelser. Det fastslår en række af landets førende økonomer.

En af dem er Nina Smith, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand:

»Her og nu er der flest job i at lave offentlige investeringer. Det er en velkendt sammenhæng«, siger hun.

Økonomerne er dermed enige i beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Ifølge enhver økonomisk lærebog er førsteårseffekten større ved offentlige investeringer end ved skattelettelser. AE’s rangordning er fuldstændig korrekt«, siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Skattelettelser dumper
Hvis man bruger 10 milliarder kroner på for eksempel at reparere kloakker og udbedre huller i vejene, skaber det 10.000 nye job det første år. En lettelse af personskatten for det samme beløb skaber til sammenligning blot 2.800 nye job, viser analysen, som bygger på beregninger fra Finansministeriet.

LÆS OGSÅSkræmmende lavt niveau i den økonomiske debat

En sænkelse af selskabsskatten, som er et andet af de redskaber, der har været nævnt i de seneste ugers debat om finanspolitisk stimulans af den kriseramte danske økonomi, klarer sig endnu dårligere i sammenligningen. Ved en lempelse på 10 milliarder er effekten nede på 600 job, fremgår det.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ønsker ikke at kommentere analysen i detaljer, men bekræfter, at vismændene har samme syn på effekterne af offentlige investeringer og skattelettelser.

Usikre forbrugere sparer op
Ifølge Nina Smith er skattelettelser samtidig et usikkert redskab:

»Hvis forbrugerne er usikre på fremtiden, risikerer man, at pengene går til opsparing og ikke udmønter sig i forbrug. Og i det omfang, de udmønter sig i forbrug, kan en del af det forbrug være ferierejser eller import, sådan at jobindholdet per krone ikke er så stort som ved offentlige investeringer«.

AE peger med analysen på, at de seneste års skattelettelser og udbetaling af SP-penge kunne være brugt bedre på flere offentlige investeringer.

Offentlige investeringer forsinkes
Den borgerlige tænketank Cepos anerkender, at offentlige investeringer er det meste effektive middel på kort sigt. Alligevel anbefaler tænketanken skattelettelser, da investeringer kan give problemer:

»Projekterne kommer erfaringsmæssigt ikke i gang til tiden. Det så vi i 2009 og 2010. Man må formode, at kommunerne i de to år allerede har gennemført de spadeklare projekter«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, med henvisning til at under en tredjedel af regeringens planlagte offentlige investeringer i de seneste to år er blevet til virkelighed.

LÆS OGSÅK's vigtigste budskab: S og SF fører Danmark på afgrundens rand

Mens regeringen indtil for nylig afviste nye vækststimulerende indgreb, har den seneste tids krisetegn fået V og K til at tale om en vækstpakke. Ifølge iagttagere kan initiativet komme så tidligt som tirsdag i næste uge, i forbindelse med at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer den nye finanslov.

Blandt forventningerne til pakkens indhold er initiativer, der skal øge privatforbruget, såsom skattelettelser, øget fradrag eller midlertidig momsnedsættelse. Det skyldes blandt andet, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fredag sagde i et interview med TV 2 News, at hvis der skal gribes ind i dansk økonomi, skal det ikke være med offentlige investeringer for 10 milliarder kroner, sådan som oppositionen foreslår, men med stimulering af privatforbruget.

Hjort: Ingen skattelettelser på vej
Men hvis nogen forventer nye skattelettelser, kan de godt glemme alt om det, fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu:

»Det er slet ikke aktuelt«.

»Vi har suspenderet topskattelettelsen, som genoplives i 2014, og det er, hvad der er plads til i skattepolitikken i øjeblikket«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han understreger, at han anerkender offentlige investeringer som middel til at skabe job, men vil ikke svare på, om regeringen vil skrue op investeringerne.