Det fyger med ord om »pakker« og »planer«, når politikerne udtaler sig. Her er et overblik over den seneste tids større politiske aftaler og udspil.

Genopretningspakken
Navnet på den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i maj 2010, der spænder livremmen ind for det offentlige forbrug.

Med pakken blev det vedtaget, at det offentlige skal holde væksten i ro frem til 2013. En skattelettelse på indkomstskat, der ellers var planlagt, blev udskudt, og derudover blev det også besluttet, at den periode, man kan modtage dagpenge, forkortes fra fire til to år.

Tilbagetrækningsreformen
Den aftale fra maj i år, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale - der ellers ikke plejer at indgå aftaler med den borgerlige regering - blev enige om at drosle kraftigt ned for efterlønnen, samtidig med at pensionsalderen blev hævet for at få flere danskere til at blive på arbejdsmarkedet.

Den store reform giver på længere sigt en besparelse på 18 milliarder kroner.

LÆS OGSÅFakta om tilbagetrækningsreformen

2020-planen
Regeringens langsigtede plan for Danmarks økonomi frem til - ja - år 2020. Både besparelserne fra Genopretningspakken og Tilbagetrækningsreformen indgår i planens store regnskab, der blev vedtaget i maj i år. Derudover indeholder planen et par af Dansk Folkepartis mærkesager, nemlig den såkaldte Tryghedspakke.

Der giver højere straffe for hjemmerøverier og indeholder også den øgede grænsekontrol, der efterfølgende blev stærkt omdiskuteret og vakte kritik af Danmark fra EU og især Tyskland.

I alt lukker planen et hul på 47 milliarder kroner i statskassen.

LÆS OGSÅSidste 2020-aftale er forhandlet på plads

Fair Løsning 2020
Er Socialdemokraternes og SF's bud på en langsigtet økonomisk plan. Oppositionen kommer i Fair Løsning 2020 med sit bud på, hvordan hullet på 47 milliarder kroner lukkes.

S og SF fortæller i planen, hvad de vil gøre, hvis de får regeringsmagten. Partierne vil blandt andet sætte danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen, og de vil øge investeringerne i velfærd, uddannelse og arbejdsmiljø for at sætte gang i økonomien.

LÆS OGSÅHer er S og SF's 2020-plan

Regeringens vækstpakke
Regeringens nyeste plan, der også lyder navnet 'Varig velfærd' og er regeringens bud på, hvordan væksten sættes i gang i en tid, hvor hele Vestens økonomiske situation er usikker, og de dansk væksttal bliver lavere og lavere. Venste og Konservative foreslår blandt andet at rykke en række offentlige investeringer og anlægsarbejder frem, så de sættes i gang allerede nu.

Det skal booste væksten i samfundet. Derudover skal boligmarkedet, der står helt stille, sættes i gang ved at give rabat på tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld for folk, der køber ny bolig.

LÆS OGSÅLøkke: Vi har en sikker hånd under økonomien

Socialdemokraternes boligpakke
Oppositionspartiet har også lanceret en plan for, hvordan ejendomsmarkedet sættes i gang igen. Planens elementer er identiske med regeringens: Boligkøbere skal have rabat på tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld.

Efter Socialdemokraterne fremlagde planen, fik den påfaldende lighed med boligforslagene i regeringens vækstpakke regeringen til at anklage Socialdemokraterne for at have tyvstjålet regeringens oplæg.

LÆS OGSÅHjælp på vej til det trængte boligmarked

Finansloven
Er loven, der bestemmer, hvad staten skal bruge penge på i næste budgetår. Den finanslov, der skal gælde næste år, skal forhandles på plads dette efterår.

Regeringens forslag til finansloven for 2012 består i høj grad af alle de pakker, der er nævnt ovenfor. Deres spareforslag skal føres ud i livet, og i finansloven 2012 vil det fremgå, hvordan pengene konkret skal hentes hjem og hvilke områder, der må holde for.

Under hele VK-regeringens levetid har regeringen fået stemt finansloven igennem med støtte fra Dansk Folkeparti.

LÆS OGSÅSe alle opstillede til folketingsvalget 2011