Annonce
Annonce
Annonce
Politik 24. aug. 2011 KL. 13.14

LA er langt fra imponerede af regeringens finanslov

Simon Emil Ammitzbøll kan ikke finde noget godt i regeringens udspil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) genvinder regeringsmagten, vil Liberal Alliance med stor sandsynlighed blive tungen på vægtskålen, når finansloven for 2012 skal vedtages.

Men det kan blive en udfordring, for det lille, liberale parti er langt fra imponerede af det udspil til en finanslov, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fremlagt.

»Det er meget problematisk, at regeringen præsenterer så stort et underskud på finansloven. Vi har brug for at se en plan for, hvordan Danmark hurtigst muligt får vendt underskud til overskud, så vi kommer af med den offentlige gæld og kan få en stabil og troværdig økonomi«, siger LA’s politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

LÆS OGSÅDanmarks bundlinje er dykket 166 mia. på seks år

Han mener, at det er et forkert perspektiv at tale om, hvilke grupper der skal have mere eller mindre på finansloven. Der er behov for mere overordnede økonomiske initiativer, lyder ræsonnementet.

Han vil derfor ikke afsløre, hvilke dele af planen, Liberal Alliance ser som gode perspektiver.

»Det bliver svært. Det bedste er, at det ikke er værre«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Der er ikke noget konkret, der er et godt forslag?

»Tiden er ikke til at sige: ’Hurra, hvor er det godt med bevillinger til dette og hint’. Tiden er til at få orden på dansk økonomi, og der er det det samlede resultat, der er interessant, og ikke om der gives mere til bestemte grupper eller ej«.

Åbent ind til forhandlinger
Selvom Liberal Alliance de seneste to år har stået uden for forhandlingerne, vil partiet møde op i Finansministeriet, når det bliver indkaldt.

»Vi kommer åbent ind til forhandlingerne og deltager som sædvanligt konstruktivt. Men det må jo komme an på, hvad man kan blive enige om«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

LÆS OGSÅHjort trods historisk underskud: Danmark er godt stillet

Men det kan blive svært at få en aftale i hus.

»Regeringen taler om 10-20.000 flere arbejdspladser, men Danmark har brug for 200.000 nye, hvis vi skal indhente det, vi har tabt de seneste år. Det har vi lagt en plan frem for, og det vil vi komme med, når vi skal forhandle om finansloven«, siger han.