I sit forslag til næste års finanslov fremhæver regeringen, at den prioriterer uddannelse og forskning.

Men kritikken af regeringens prioriteringer på området strømmer ind.

I disse år er der flere studerende på ungdomsuddannelse og videregående uddannelser end nogensinde før. Og selv om regeringen derfor sætter flere penge af til for eksempel SU til de studerende, er der samlet set lagt op til alvorlige besparelser på området.

LÆS OGSÅOle Sohn: Regeringen slagter uddannelse og forskning

Det mener i hvert fald Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der bider mærke i, at finanslovsforslaget vil skære 30 millioner fra gymnasieuddannelserne og skrue det samlede tilskud til universiteterne ned med 71 millioner kroner.

»De fortsatte nedskæringer betyder katastrofalt få undervisningstimer, enorme hold og skyhøjt frafald. Det har alvorlige konsekvenser for unges mulighed for at få en uddannelse og hele det danske samfund«, siger DSF's formand, Magnus Pedersen.

»Netop nu, hvor Danmark kæmper med følgerne af den globale finanskrise, er det dybt problematisk, at kortsigtede besparelser igen vinder over langsigtede uddannelsesinvesteringer«, siger han.

Viden giver vækst
Ifølge finanslovsforslaget skæres blandt andet investeringer i energiforskning.

Her ryger statens bevilling ned fra 450 millioner kroner om året til 46 millioner fra næste år. Også andre områder rammes, så der i alt vil være omkring 700 millioner kroner mindre til forskning næste år.

Det er Dansk Industri (DI) er utilfreds med.

»I et vækstperspektiv er det uhensigtsmæssigt at reducere investeringerne i forskning. Investeringer i viden er ikke en driftsomkostning, men en forudsætning for fremtidens vækst og velstand. Der er behov for en mere ambitiøs målsætning for de offentlige investeringer i forskning og udvikling«, siger DI's direktør, Karsten Dybvad.