12 år efter, at daværende justitsminister Frank Jensen (S) besluttede at undersøge Politiets Efterretningstjenestes (PET) rolle under Den Kolde Krig, er politikerne nu klar til at sætte punktum i sagen.

Folketingets udvalg for forretningsordenen konkluderer i et udkast om PET-Kommissionens beretning, at det var 'kritisabelt', at PET blæste på garantien om, at borgere ikke kunne registreres alene på grund af deres lovlige politiske aktiviteter.

Ingen bliver draget til ansvar
»Udvalget finder sammenfattende, at PET-Kommissionen afdækker eksempler på kritisable forhold, men at der ikke efter så mange år er grundlag for at drage nogen til ansvar«.

Udvalget ser med stor alvor på disse eksempler, hedder det fra et enigt folketingsudvalg.

PET-Kommissionen var ellers i 2009 splittet på det centrale punkt, om et hemmeligt notat gav PET ret til at registrere flere, end en højtidelige regeringserklæring fra 1968 gav adgang til.

Flertallet mente, at det var et politisk spørgsmål, mens et af de fem medlemmer havde en anden vurdering. Den offentlige erklæring var 'retligt bindende for regeringen og dens ministre', mente juraprofessor Jens Vedsted-Hansen.

SF: PET trådte ved siden af stien
En vurdering som dengang fik daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) til at konkludere, at PET havde vandret 'ad dydens smalle sti'.

Ifølge SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, trådte PET imidlertid ved siden af stien:

»Vi slår fast, det var kritisabelt, det som der skete. Men nu må det slutte, så vi vil ikke drage nogen til ansvar«.

En række tidligere medlemmer af Venstresocialisterne (VS), herunder Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, har krævet fem millioner kroner i erstatning for netop at være blevet ulovligt registreret under Den Kolde Krig.

Et erstatningskrav som Rigsadvokaten for øjeblikket overvejer.