På ti år har Danmark taget et alvorligt dyk ned ad rangstigerne på en række nøgleparametre. Vi er således nu kun på en 12.-plads mod tidligere en 8.-plads, når det gælder væksten i antallet af personer med en videregående uddannelse.

Og det er en alvorlig hæmsko, når vi nu skal forsøge at komme os oven på krisen og få væksten tilbage, lyder det fra cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

»Højtuddannet arbejdskraft er meget vigtigt i en globaliseret verden, hvor vi skal leve af at være produktive. Hvis man er højtuddannet, kan man bedre bruge den nye teknologi til at producere varer med høj værdi i Danmark«, siger han.

LÆS OGSÅØkonomer: Danmark er rykket ud af superligaen

Direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, er enig. Han peger på, at der går en lige linje mellem manglende uddannelse og ungdomsarbejdsløshed.

»Den største synd er, at den store restgruppe af unge, der ikke får en uddannelse, stort set har været konstant. Det har været det spildte tiår«, siger Lars Andersen.

Netop ungdomsarbejdsløsheden er en blinkende alarmlampe i gårsdagens ledighedstal. Næsten hver tiende ung under 30 står uden arbejde.

LÆS ARTIKELS: Ungdomsarbejdsløsheden truer igen

Professor: Svært at komme op i gear
Det største problem er dog, at den danske produktivitet er raslet ned på en syttendeplads blandt OECD-landene, understreger økonomerne. Og værre bliver det af, at vores konkurrenter har lavet de reformer, vi har forsømt.

LÆS OGSÅVismænd finder milliardhul i regeringens reform

»Når hele verdenssituationen ser så dyster ud, kan man være bange for, at vi fremadrettet får sværere ved at komme op i gear igen, selv om resten af verden skulle begynde at vokse lidt mere«, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandenmann Rasmussen og fortsætter:

»Der er andre lande, der står på spring til at hugge de markeder, vi engang havde«.

Cepos: Regeringen skulle have handlet
Professor i økonomi ved CBS Jan Rose Skaksen påpeger, at alle kunne se, hvilken vej det gik, selv om der på overfladen var gode tal i form af lav ledighed og overskud på de offentlige finanser.

»Vi kunne jo godt se, at tallene for produktiviteten ikke gik særlig godt. Vi kunne også godt se, at lønudviklingen umiddelbart var uholdbar«, siger Jan Rose Skaksen.

LÆS OGSÅProfessor frikender regeringen for milliardhul

Hos Cepos understreger Mads Lundby Hansen, at situationen havde været en anden, hvis regeringen var skredet til handling, straks den tiltrådte.

»Man kan sige, at lønomkostningerne blev presset op af de arbejdsmarkedsreformer, der ikke blev gennemført i starten af VK-perioden«, siger Mads Lundby Hansen, der specifikt peger på, at ’Genopretningspakken’ og tilbagetrækningsreformen burde være kommet langt tidligere.

»Hvis man havde gjort det, havde vi haft et langt større arbejdsudbud op gennem nullerne, og så havde man ikke haft samme mangel på arbejdskraft og høje lønstigninger«, siger han.

Nu kommer reformerne
Økonomerne peger også på, at det ikke lykkedes at tøjle de offentlige udgifter, der under opsvinget steg dobbelt så meget som planlagt. Det betød flere offentligt ansatte, hvilket igen lagde pres på lønningerne i den private sektor.

»Da arbejdsmarkedet blev så presset, som det gjorde, og vi fik så overophedet en økonomi, der skulle vi have bremset op i større omfang, end vi gjorde«, siger Jan Rose Skaksen.

VALGSPILSæt dit parti i Sofavælgeren

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at det vigtigste er, at regeringen nu har fundet modet til at gennemføre de nødvendige reformer.

»Så kan man diskutere historien, det vigtige er, at økonomerne nu anbefaler reformer og styring af den offentlige økonomi«, siger Brian Mikkelsen.

Kommer det ikke for sent? Tyskland og Sverige har jo lavet reformer, vi skulle have lavet for seks år siden?

»Jeg synes, vi har gjort det, vi kunne. Det interessante er, hvad vi vil gøre nu. Nu vil vi med reformer og stram styring af den offentlige økonomi sikre, at vi også er konkurrencedygtige i fremtiden. Og det er vi altså ikke, hvis vi øger skatterne og ruller reformerne tilbage«.

Men vores produktivitet er jo raslet nedad?

»Ja, det er den, fordi vores omkostninger er for høje. Det handler om, at vi får sat skatten ned på arbejde, for så behøver lønningerne heller ikke være så høje«, siger Brian Mikkelsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken